8.6 Omkring begrebet "Guds veje er uransagelige"
At være "højintellektuel" vil altså være det samme som at være "alkærlig", hvilket er det samme som med forståelse at elske alt og alle.
Et sådant væsen kan ikke kritisere, tænke nedsættende eller handle ondt imod nogen eller noget, netop fordi det som en kendsgerning fornemmer og ser Gud som det dybeste ophav i enhver form for manifestation, i enhver form for skabelse, i enhver form for oplevelse.
En opfattelse, der kun delvis erkender Gud som ophav til den samlede skabelse, idet den frakender Guddommen dens identitet som ophav til alt, hvad der måtte forekomme nævnte opfattelses ophav som "ufuldkomment", "forkert", "ondt", "stygt", "ubehageligt" osv. og tillægger disse realiteter et eller flere fra Gud adskilte selvstændige ophav, er jo ganske blottet for al intellektuel indsigt i skabelsesmysteriets virkelige analyser og love.
Ophav eller tilhængere af en sådan opfattelse kan da heller ikke gennem nogen form for matematik demonstrere eller stabilisere dennes identitet som absolut sandhed eller som udtryk for den højeste retfærdighed og kærlighed, og har derfor måttet erstatte denne mangel med det åndelige "bedøvelsesmiddel": "Guds veje er uransagelige".
Og under påvirkningen af den af dette middel fremkaldte indbildning eller hypnose er det, at deres ufuldkomne følelse giver sig udslag i misforståelse, indignation eller had mod de væsener, der virkelig begynder at få talent for at kunne "ransage Guds veje".
Tilbage til forsiden
Forrige