5.6 "Den hellige ånds" indtrængen i et væsens bevidsthed ledsages altid af "lysfænomener"
Til en sådan bevidsthedstilstand er det jordiske menneske i sin udvikling ikke nået.
Det har endnu mange ufuldkommenheder og mangler inden for sin bevidsthed at kæmpe med.
Samme bevidsthed udgør således ikke "den hellige ånd", men derimod Guds ånd på et primitivt eller latent stadium.
Men gennem religionerne, gennem væsener, der i udvikling har været forud for det store flertal, er menneskene på jorden alligevel blevet gjort bekendt med eller er kommet i berøring med den begyndende "hellige ånd".
Når der i Bibelen berettes om Moses, der så "en tornebusk, der brændte", om profeten Elias' himmelfart i "ildvogn med ildheste", om Jesu "forklarelse på bjerget", om Paulus, der blev indhyllet i "et hvidt lys" osv., var det alle fænomener, der er knyttet til "den kosmiske bevidstheds" eller "den hellige ånds" indtrængen i de pågældende væsener.
Denne indtrængen ledsages nemlig altid af sådanne ejendommelige og af forskellig styrke fremtrædende "lysfænomener".
Disse fænomener er mest fuldkomne i sin art, når de viser sig for individet som en fundamental "ilddåb", hvilket vil sige en indhylning af individet i en sky af et blændende psykisk lys.
Individet bliver da ligesom forklaret og for de okkulte sanser synlig som værende af blændende ild.
Denne "ild" er udtryk for den højeste åndelige energi eller materie og kan ikke gennemstrømme et individ, uden at det på en eller anden måde i forvejen er blevet gjort modtagelig for nævnte energi ved moralsk udrensning.
I forhold til denne udrensning og til det udviklingstrin, individet befinder sig på, bliver det altså gennemstrømmet af "den hellige ånd" eller denne livets højeste bevidsthedsenergi.
Da denne energi ikke kan gennemstrømme et væsen uden at åbne eller sætte de for samme energi i væsenet forekommende latente sanser i funktion, vil individet efter en sådan oplevelse altid fremtræde som ganske forvandlet.
Denne forvandling vil altså være desto større, jo mere omfattende den moralske udrensning har været, og desto mere fremtrædende det udviklingstrin er, som nævnte individ befinder sig på.
Ligesom apostlene, da "den hellige ånd" i form af "tunger som af ild" kom over deres hoveder, blev forvandlede og talte i "andre tungemål", således taler også alle andre væsener mere eller mindre i "andre tungemål", når de bliver gennemstrømmet af "den hellige ånd".
At tale i "andre tungemål" betyder naturligvis ikke så meget at tale i et fremmed sprog, som det betyder at tale i andre bevidsthedslag.
Dette vil igen sige det samme som at tale om og vide besked med ting og foreteelser, som de pågældende væsener før absolut ikke kunne se, tænke eller opleve.
Væsenerne er således ganske forvandlede, ja, undertiden i en sådan grad at det er blevet antaget, at det var en helt ny eller fremmed individualitet, der manifesterede sig gennem de nævnte væseners legemer.
Men dette er absolut ikke tilfældet.
Det er individernes absolutte eget selv, der stadig manifesterer sig, men dette har altså fået udvidet sine sanseevner til felter, hvor det før ikke var bevidst, og gennem hvilke de derfor ikke tidligere kunne manifestere sig.
Tilbage til forsiden
Forrige