45.6 Side om side med den spæde begyndende kristendom voksede djævlebevidstheden efterhånden forbi kristendommen
Det er rigtigt, at kristendommen nu snart i to tusinde år fra tusinder af talerstole verden over har forkyndt alkærlighedsepokens komme og ligeledes fra tusinder af kirker har udført dåbs- og nadverhandlinger og andre for menneskenes endnu uintellektuelle, religiøse modtagelighed tilpassede lysets ceremonier til opmuntring og inspiration for millioner og atter millioner af mennesker i deres kamp med mørket.
Men side om side med den begyndende kristendom voksede djævlementaliteten efterhånden til den kolossale, gudløse, materielle superkapacitet, den udviser i dag.
Men det var jo kun, hvad Kristus forudså.
Han vidste, at menneskene måtte have mange, mange selvoplevede erfaringer om mørket for at blive modtagelig for kristendommens eller verdensaltets evige lys.
Derfor bebudede han netop den hellige ånds komme, i kraft af hvilken hans forkyndelse i form af kristendommen skulle blive livets højeste visdom eller videnskab eller selve livsmysteriets løsning.
Han vidste, at det var uundgåeligt, at menneskene måtte opleve kulminationen af djævlementaliteten eller det onde til bunds i deres egne organismer, i deres eget kød og blod.
Absolut kun derved kunne de få det fulde, totale kendskab til det onde eller deres djævlementalitet og den heraf følgende mættelse og lede ved den, der var stærk nok til, at de som naturligt anlæg kunne bandlyse den fra deres sind og væremåde.
Og herefter kan væsenerne kun "elske Herren deres Gud med hele deres hjerte og med hele deres sjæl og med hele deres sind" (Se Matt. 22,37).
Med denne guddommelige opfyldelse af alkærlighedsloven, der også er en opfyldelse af visdomsloven, vil Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse dermed være fuldbragt.
Tilbage til forsiden
Forrige