4.6 Endnu er de jordiske mennesker i deres udvikling kun nået frem til at beherske instinkt- og tyngdeenergi
Som nævnt har jordens mennesker i udvikling passeret kulminationen af første og anden grad af verdensenergierne.
Disse to grader ligger igen til grund for de realiteter, vi kalder "instinkt" og "tyngde".
Disse to energiformer i forbindelse med en latent form for tredje grads energi udgør tilsammen basis for enhver form for viljeudløsning, der befordrer princippet "at dræbe".
Dette princip eller denne viljeudløsning bliver derfor den bærende livsbetingelse i dyreriget.
Og jordens mennesker vil således være at betragte som hørende dette rige til i samme grad som de repræsenterer en sådan form for viljeudløsning.
De energiformer eller højere åndskræfter, som menneskene på jorden endnu ikke behersker, vil altså være de tre sidste grader af verdensenergierne.
Disse ligger igen til grund for de realiteter, vi oplever som: følelse, intelligens og intuition.
Men her må det bemærkes, at den sidste grad foruden intuitionen også udgøres af den energiform, der er basis for det, vi kalder "hukommelse".
Disse her nævnte energier udgør altså de åndskræfter, som menneskene på jorden endnu kun kan anvende i ganske elementære eller primitive former, hvilket de store ubehags- eller lidelsestilstande, under hvilke de lever, giver udtryk for.
Den jordmenneskelige udvikling går da også i retning af at træne individerne mere og mere op til en fuldkommen beherskelse af disse energier.
Og vi ser derfor denne gennem forskellige realiteter blive kraftigt stimuleret.
Gennem religioner, kirker og templer tilsigtes en forædling af følelsen.
Og gennem universiteter, skoler og læreanstalter bliver intelligensen udvidet.
Og når individet opnår en vis fuldkommen ligevægtig beherskelse af disse energier, opstår den fuldkomne kærlighed.
Og gennem denne opstår efterhånden den fuldkomne beherskelse af tilværelsens højeste sekraft og skabeevne: intuitionen, der igen i forbindelse med en fuldkommen hukommelse gør livet til en kulmination i den oplevelse af udødelighed, vi kalder "salighed".
Gennem en total beherskelse af verdensaltets grundenergier i viljeføring opnår det levende væsen således den højeste oplevelse af kærlighed, skabelse og salighed.
Men når jordens mennesker når til at repræsentere en sådan bevidsthedstilstand, er de ikke mere mennesker efter jordiske begreber, men tilhører zoner eller riger, der ikke er af denne verden, og svaret på, om det jordiske menneske har fri vilje, vil derfor være at udtrykke således:
Da oplevelse af absolut fri vilje betinges af en beherskelse af verdensaltets fem grader for grundenergi, og jordens mennesker kun godt og vel har passeret kulminationen af beherskelsen af anden grad, vil ingen af disse væsener være i stand til totalt at kunne gøre, hvad de vil, men er bundet af de kræfter, de endnu ikke er udviklet til at beherske.
Men vi har set, at det evige bud "elsker hverandre" er videnskab og ikke overtro, når det opgives som midlet til frigørelse eller som vejen til livet.
Skrevet som artikel til Kosmos 1933 (1-2).
Tilbage til forsiden
Forrige