38.6 Fårene og bukkene
Men hvad med antikrist eller antikristelige væsener? –
Kan de gå syngende ind i døden? –
Nej det kan de ikke.
De nærer som regel en sand rædsel for døden.
De er mennesker, der endnu mener at måtte forsvare sig med dødbringende våben, drabs- eller lemlæstelsesmidler.
De må leve i krigsberedskab.
De hylder atom- eller kernevåben.
De lever nærmest i Moselovens eller Det Gamle Testamentes principper: øje for øje og tand for tand.
De foragter mere eller mindre kristendom, humanisme og bøn.
I henhold til deres endnu morderiske væremåde og mangelfulde kærlighedsevne er de prædestinerede til en tilsvarende mørk skæbne eller karma.
De udgør de væsener, der fremkalder og befordrer krig og de heraf følgende døds- og lidelsesterræner.
Medens den sande kristendom befordrer freden og således udgør den urokkelige vej til lyset og skaber mennesket om i Guds billede efter hans lignelse, skaber antikrist derimod den urokkelige vej til lidelse, til rædselsskæbner, til ragnarok eller helvede.
Kan noget således være mere antikristeligt end overtrædelsen af kærlighedsloven og dermed udløsningen af ragnarok og helvedesepokerne? –
Og kan noget være mere kristeligt end dette at elske sin næste som sig selv, der i virkeligheden er det samme som at elske Gud som sig selv.
Det er denne væremåde, der gør væsenet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse.
Og således bliver antikrist de væsener, Kristus udtrykte som "bukkene" ved hans venstre side, der skulle gå frem til lidelse.
På samme måde udgør de sande kristelige væsener "fårene" ved hans højre side, som skulle gå frem til lyset.
Og således er menneskenes vej klar for dem, der har øjne at se med og øren at høre med.
Første gang bragt i Kontaktbrev 1965 (8).
Tilbage til forsiden
Forrige