35.6 Der, hvor "dyret" er det "menneskelige" i mennesket overlegent, fremtræder det som "forbryder"
Hvis det førnævnte ikke er galskab for et kultursamfund, måtte det stå på et fortidigt, primitivt udviklingstrin, hvor man f.eks. dyrkede guderne i Valhal og opfattede det som den højeste salighed at myrde og selv blive myrdet.
Men dette er ikke tilfældet.
Menneskene er bundulykkelige over at skulle tvinges til at udføre handlinger, deres indre humane anlæg eller samvittighed er voldsomt imod, handlinger der har kostet mange af deres tidligere udøvere deres sjælefred for resten af livet.
Disse humane anlæg, der således er totale modsætninger til udøvelsen af brutalitet, mord og drab, er "det menneskelige" i mennesket eller det, som i virkeligheden er bestemt til at være det primære i den menneskelige psyke.
Når mennesket ikke desto mindre alligevel kommer i vrede eller affekt, er det fordi, det i den givne situation i større eller mindre grad føler sin sikkerhed, sin ret eller sit liv truet i en grad, der er stærkere end det, dets fornuft og humane talent kan råde bod på.
Og kamp, krig eller brutal magt bliver da det afgørende.
Og denne metode er nøjagtig den samme som den, der er det normale hos dyrene.
Det bliver derved en kendsgerning, at mennesket i den givne situation endnu ikke er vokset fra dyrisk mentalitet, selv om det ellers er menneske på alle øvrige mentale områder.
Men når vredesaffekten således er noget, væsenet ikke er vokset fra, og det som følge heraf i det pågældende område af sin mentalitet er underudviklet, er det klart, at dets vilje må dikteres af dette område i de situationer, hvor det er fornuften eller "det menneskelige" i mennesket overlegent.
Og der, hvor dette fra dyret nedarvede primitive område er "det menneskelige" i mennesket overlegent og derved distancerer fornuften, kommer mennesket til at fremtræde som "forbryder".
Det kommer med uretfærdige eller meningsløse forlangender over for sine medmennesker.
Det overfalder, røver og plyndrer, skænder og myrder, lyver, stjæler og bedrager osv., alt efter som det dyriske område i dets psyke har overtaget.
Det samme gælder naturligvis ethvert folk, enhver stat eller enhver race, alt efter som det underudviklede område dikterer dets viljeføring, politik og statsstyrelse.
Tilbage til forsiden
Forrige