27.6 Livsoceanets store redningsvæsen eller verdensgenløsningsprincippet
I Guds store verdensplan findes der ikke noget helvede, der ikke samtidig er et Getsemane, og ikke noget Getsemane, der ikke er et helvede.
Dette vil igen sige, at der ikke findes nogen som helst mørkezone, i hvilken der ikke er vejledende fyrtårne og redningsvæsen, ligesom der ikke findes nogen krigszone, hvor der ikke er lysglimtende vejledninger til fredens område.
Og der findes ingen depressioners og lidelsers sfære, i hvilken der ikke står hjælpende lysengle parat for de ulykkelige.
Og i det jordmenneskelige Getsemane eller ragnarok, dette krigens, blodbadets og dødsjammerens kulminerende område, toner Guds lysende, varmende og livgivende stråleglorie frem bag valpladserne, og vejen ind til Getsemanes lysterræner åbner sig.
Og igennem den store lysengel, verdensgenløseren eller Guds sendebud til jorden lyder Guds røst til den samvittighedsbetyngede og sorgfyldte røver og morder eller livsoceanets skibbrudne: "I dag skal du være med mig i paradis".
I dag skal du få ændret din livskurs og komme ud af din afsporing, thi "jeg er vejen, sandheden og livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig".
"Jeg og Faderen vi ere ét".
"Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, skal leve, om han end dør.
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø ...".
Og Guds røst lyder videre igennem hans store sendebud: "Kommer hid til mig alle, som lider møje og ere besværede, og jeg vil give eder hvile".
Jeg er livets fyrtårn.
Følg mit lys, og du vil opdage i tide de farlige klipper, skær og brændinger.
Min kurs er Faderens kurs.
Og Faderens kurs er det store livsmål med de levende væsener: "at gøre et menneske i sit billede efter sin lignelse".
Jeg er "Guds billede efter hans lignelse".
Derved er jeg Guds levendegjorte model for Guds fuldkommengørelse af mennesket.
Men "Guds billede efter hans lignelse" er det samme som "Guds væremåde".
Og Guds væremåde er igen denne, at en hvilken som helst skabelse, stor eller lille, i sit slutfacit urokkeligt skal være til glæde og velsignelse for levende væsener.
Enhver afvigelse herfra er en fejlagtig kurs på livsoceanet.
Enhver afvigelse fra "Guds billede" markerer altså den ufærdige del af Guds kunstværk: mennesket i Guds billede.
Men dette at være til glæde og velsignelse for alt levende er igen det samme som dette at elske sin næste som sig selv, thi alt levende er nemlig ens næste.
Man må altså blive et sollignende væsen, der lader sit lys og sin varme udstråle eller skinne på retfærdige såvel som på uretfærdige, på sine fjender lige så godt som på sine venner.
Det er den eneste ufejlbarlige kurs over livshavet fremad imod paradiset og bort fra livssejladsens dødbringende stormcenter og altødelæggende brændinger, klipper og skær.
Tilbage til forsiden
Forrige