17.6 Menneskets sind er den hemmelige magt, der behersker og dirigerer kapitalisme, militarisme, politik og forretning
Principperne: kapitalisme, militarisme, politik og forretning, er således i sig selv ikke "onde" faktorer; de kan lige så godt anvendes i det "godes" tjeneste som i det "ondes".
Det, der er "ondt" eller "godt", vil altså være den hemmelige magt, af hvilken de beherskes og dirigeres.
Da denne magt, som før bemærket, er "sindet", og dette igen udgør det samlede produkt af det levende væsens sanseevne og den heraf udrundne "erkendelsesevne", og denne igen betinger væsenets viljeføring, bliver det således denne erkendelsesevne, der udgør den allerdybeste årsag til, om de nævnte principper skal udfoldes til fordel for "det gode" eller "det onde".
Det bliver altså udelukkende denne erkendelsesevne, der kan stemples som "ond" eller "god", hvilket igen kosmisk set vil sige: kan erkendes som udgørende den ene eller den anden af de to kontraster.
Nævnte erkendelsesevne kan ikke i nogen som helst situation repræsentere de to kontraster samtidigt.
Den kan ikke på én gang erkende en ting som "ond" og "god".
I så fald måtte viljeføringen blive udslettet, thi den ville da diktere to modsatte handlinger.
Men at ville to modsætninger på én gang er det samme som at neutralisere sin vilje.
Man kan ikke samtidigt stige op på et loft og ned i en kælder.
At ville begge dele på én gang er det samme som ikke at ville noget.
Derfor kan en viljeføring således kun udgøre en foreteelse, til hvilken der må findes en modsætning.
Om denne modsætning opfattes som "ond" eller "god" vil altså udelukkende være afhængig af den bag viljeføringen eksisterende erkendelsesevne, der jo igen er det samme som fundamentet for "sindet".
Erkendelsesevnen er et resultat af sanseevnen, der jo har til opgave at registrere, om en tings natur er "behag" eller "ubehag" for væsenet.
I samme grad, som tingen igennem sanserne erkendes som "behag", i samme grad vil erkendelsesevnen diktere viljeføringen til fordel for nævnte ting, medens det modsatte jo er tilfældet der, hvor tingen igennem sanserne erkendes som "ubehag".
Denne erkendelse af tingene som "behag" eller "ubehag" udgør således det eneste, der kan ændre væsenets viljeføring.
Tilbage til forsiden
Forrige