Artikelsamling 1

16.6  Opstandelses- eller påskedagsprincippet
Sætningen: "Til jord skal du blive", er således i realiteten ikke udtryk for en nedtrykkende tilintetgørelsesproces af livet, men er en lysende anordning, i kraft af hvilken individets livsfunktioners evighed garanteres. Men denne garanti ville være en total umulighed, hvis ikke opstandelsesprincippet eller det, jeg før nævnte for Dem som "påskedagsprincippet", ikke eksisterede. Den overleverede påskeberetning fortæller jo om, hvorledes Jesus af Nazaret, efter at have været begravet i to dage, opstod af graven og blev genkendt af forskellige af sine venner, ja var endog ved en enkelt lejlighed forsamlet med dem alle og supplerede her den undervisning og belæring, han allerede tidligere havde givet dem før sin korsfæstelse eller død. Ligesom de to andre afsnit af påskeberetningen: skærtorsdags- og langfredagsprincippet, havde sin rod i virkeligheden og var udtryk for overordentlige almengældende grundprincipper i jordmenneskets daglige tilværelse, således er opstandelses- eller påskedagsprincippet også i allerhøjeste grad symbol eller udtryk for et overalt ved livet dominerende urokkeligt princip. Det er rigtigt, at samme princip ikke er så materielt, fysisk overskueligt for det almene jordmenneske, som de to førstnævnte principper, og det er jo netop grunden til, at nævnte princip for samme væsen endnu fremtræder som et dybt mysterium. Det jordiske menneskes sansekapacitet strækker sig endnu hovedsageligt kun til fysiske reaktioner og disses rent materielle mål og vægt, hastigheder og volumen. Men denne form for facitter kan ikke direkte give individet besked om ting, der ingen mål har, ting, der ingen vægt har, ting, der ingen hastighed eller bevægelse har, ting, der ingen volumen, konsistens eller rumfang har. Nævnte facitter kan således kun give besked om materie- eller stofegenskaber. Og som følge af denne, den jordmenneskelige sanseevnes kapacitets stærke begrænsning, er samme stof eller materie blevet det altdominerende i jordmenneskets mentalitet eller bevidsthed, ja, så altoverstrålende at samme væsen undertiden helt pure benægter tilstedeværelsen af noget som helst andet og derved gør sig selv identisk med materien.