15.6 Livets oplevelse er det levende væsens evne til at kunne læse i naturen
De forskellige materielle foreteelser, som det daglige liv og selve naturen i al sin vælde udtrykker, kan altså sanses eller opfattes på to forskellige måder.
Hvis vi tænker os en bog indeholdende en eller anden logisk beretning, en roman, et eventyr eller en videnskabelig afhandling blive skænket til en person, der hverken kan læse eller skrive, vil hans udbytte af denne bog, såfremt ingen andre gør ham bekendt med dens indhold, kun kunne blive et "mål-" eller "vægtfacit".
Han vil kunne bedømme bogens eventuelle smukke indbinding, omslagstegning, papirets farve såvel som selve bogens format, tykkelse og vægt.
Andre facitter vedrørende bogen vil han i den givne situation være ganske udelukket fra.
Bogens indhold af bogstaver er for ham et ganske broget virvar.
Det skønne og værdifulde litterære indhold, som disse bogstaver tilsammen udtrykker, er han helt afskåret fra.
Og det er i princip ganske det samme, der gør sig gældende med den rent materielle forsker.
Han ser på livets mange detaljer og udtryk, men kan slet ikke læse disse.
Han ser deres format, tykkelse og vægt, deres farve og bevægelse, men hvad de derudover fortæller eller oplyser, er han lige så afskåret fra, som analfabeten er afskåret fra bogens intellektuelle indhold.
Helt anderledes stiller det sig, når bogen gives til en person, der kan læse.
Han kan naturligvis også se bogens ydre, dens særlige indbinding, dens format og tykkelse, men disse foreteelser bliver af underordnet betydning ved siden af den betydning, som bogens tekstindhold får for ham.
Han oplever i kraft af sin evne til at læse, at bogen indeholder noget helt andet end blot og bar bogstaver, ja, at disse i virkeligheden kun er en emballage, i hvilken tanker, ideer eller forestillinger kan transporteres fra hjerne til hjerne.
Hvad er da tanker, ideer eller forestillinger? –
Disse nævnte foreteelser er alle uden undtagelse udgørende større eller mindre partier af et "levende væsens" oplevelse af "livet".
En bog er således i kraft af sit indhold af bogstaver, ord og sætninger en emballage, fyldt med et brudstykke af forfatterens "liv".
Hvad er da dette "liv"? –
Ja, som De her forstår, udgør "livet" altså noget, som ikke er fysisk, noget som ikke kan tages med hænderne, noget som ikke kan høres eller føles uden igennem en for sanserne tilgængelig iklædning.
En bog udgør således i kraft af sit tekstindhold en sådan iklædning.
For den, der kan læse, udgør en bog et slags batteri fyldt med noget usynligt, som han kan overføre til sin egen oplevelse.
Denne overføring sker i kraft af hans læsning af bogen.
Under læsningen går der således "noget" fra bogen over i læserens bevidsthed.
Men når der ved læsningen overføres "noget" til læserens bevidsthed, må denne bevidsthed blive mere eller mindre "opladet".
Og det er jo netop det, der sker.
Når læseren i det hele taget har givet sig til at læse, er det jo udelukkende fordi, han netop føler trang til denne opladning.
Men det er ikke lige meget, hvilken bog han læser.
Det er ikke alle bøger, der har lige netop det indhold, der kan være en tilfredsstillelse eller mættelse for den særlige hunger, han nærer.
Nogle bøger indeholder måske kun noget, hans bevidsthed allerede i forvejen er fyldt med.
Sådanne bøger har derfor ikke hans interesse.
Men bøger, der kan give ham svar på nogle for ham særligt brændende eller aktuelle problemer eller være en tilfredsstillelse for hans trang til underholdning, vil i høj grad være kilder til hans livs fundering og vedligeholdelse.
Bøger er således ikke blot papir og bogstaver, men er udgørende "batterier" fyldte med "noget", som er mere eller mindre eftertragtet og livsvigtig "næring" for læserens liv.
Hver gang læseren studerer en bog, overfører han altså til sin bevidsthed noget, der er usynligt, noget der ikke er fysisk og derfor heller ikke direkte kan sanses med fysiske sanser.
Dette "noget" er intet mindre end "nyt liv".
Dette "nye liv" er "påfyldt batteriet" eller bogen af dens ophav og er således noget af det samme væsens eget "liv".
"Liv" er således noget, der kan overføres fra et levende væsen og opsummeres i en fysisk foreteelse, hvorfra det atter kan overføres til et levende væsen.
Det har noget tilfælles med elektriciteten.
Denne er også noget usynligt, der kan overføres til en fysisk foreteelse (akkumulatorbatteriet) og herfra igen føres videre.
Men medens akkumulatorbatteriet kan udtømmes, kan "livsbatteriet", hvilket i dette tilfælde vil sige en bog, ikke udtømmes.
En bogs indhold kan overføres til hundreder og atter hundreder af læseres bevidsthed, uden at bogen udtømmes eller bliver "tom".
Så længe den ikke er slidt op, og dens tekst er tydelig, vil det "liv", dens tekst indeholder, stadig stråle fra dens blade og linjer.
"Livet" bliver således her synligt som noget "immaterielt", der kan indkapsles i en fysisk foreteelse og herfra i ubegrænset målestok tildeles levende væsener, alt efter som de kan "læse", hvilket vil sige: har forstand på den forbindelse, der er mellem nævnte fysiske foreteelse og "livet".
Og vi er her i virkeligheden stedet over for grundprincippet i ethvert levende væsens oplevelse af "livet".
Hvad er denne oplevelse i sit princip andet end en evne til at kunne "læse"? –
Når to væsener "taler" til hinanden, er det så ikke også her en "læsning", der foregår?
Her er teksten blot formet således, at den kan "læses" med øret.
Men ligesom bogstaver er noget mere end bogstaver, og tale er noget mere end lyde, således er alt, hvad der eksisterer i naturen, noget mere end det, det ser ud til at være.
Ligesom tale og skrift er materielle foreteelser, der hver især udgør et befordringsmiddel til overføring af tanker, forestillinger, bevidsthed eller liv, således udgør hver eneste detalje i naturens store sceneri også en materiel foreteelse, ved hvilken tanker, forestillinger, ånd og liv kan overføres fra et væsen til et andet, nemlig fra Guddommen til gudesønnen.
Alle detaljer og foreteelser i naturen, i det daglige liv, er således identiske med "bogstaver", "ord" og "sætninger", igennem hvilke Guddommen fortæller sit liv, overfører sin ånd, sin bevidsthed, på sønnen, således at denne til sidst kan blive ét med Faderen eller Guddommen selv.
Ligesom den, der endnu ikke kan læse, ikke kan tilegne sig en bogs indhold af ånd eller liv, men derimod kun kan tilegne sig en viden om dens format, indbinding og papirkvalitet, altså mål- og vægtfacitter, således kan gudesønnen heller ikke, så længe han ikke kan "læse" naturens "bogstaver", tilegne sig andet end disse "bogstavers" format og udseende, deres vægt og stofmæssige kvalitet, hvilket også her vil sige mål- og vægtfacitter.
Den materielle forsker, der endnu sværger til mål- og vægtfacitter som det eneste absolut eksisterende og benægter enhver form for udødelig ånd, bevidsthed eller liv, kan således endnu slet ikke "læse" i selve naturens store bog.
Han beskæftiger sig altså endnu kun med samme bogs materielle ydre og stofmæssige kvalitet, dens indbinding osv.
Og det var jo denne beskæftigelse eller rent materielle forskning, der kan symboliseres ved den ene streg i krydset eller korset.
Men som De her forstår, vil man således aldrig komme til selve det liv eller det "noget", der er Guds bevidsthed, tanker og forestillinger eller det "litterære noget", der altid er usynligt til stede bag enhver form for tekst, bag enhver form for materielle foreteelser, det "noget", der er forfatterens eller skaberens bevidsthed, ånd eller liv.
For at komme til de tanker, planer og forestillinger, den ånd eller det liv, der usynligt er til stede bag enhver af naturens detaljer eller foreteelser, må sandhedssøgeren indstille sin forskning eller søgning på andre facitter end dem, der udgør analysen af naturens store bogs mål og vægt, dens papir- eller stofmæssige kvalitet.
Han må blive "åndsforsker".
Tilbage til forsiden
Forrige