8.5 Den fuldkomne opfattelse af primitivt tankeklima
At tale nedsættende om noget, at forbande og udtrykke noget ved "djævle", "djævleværk", "det onde", "helvedes straf", "ugudelighed", "satans børn" osv. osv. er et tankeklima, der kun kan have til ophav individer, der nok har følelse til at fornemme disse realiteters tilstedeværelse i det daglige liv, men har en alt for lille intelligens eller logisk sans til at skelne de nævnte realiteter i deres sande identitet som uundværlige led i den guddommelige skabelse af muligheden for manifestationen af den højeste kærlighed, og hvorved de samme realiteter i den evige verdensordning bliver de piller, på hvilke lysets bro gennem alt liv og tilværelse er baseret.
Som følge af denne manglende logiske sans er de nævnte væseners syn af de virkelige fakta også blevet mangelfuldt.
Den forædling, som det virkelige syn af de nævnte realiteters sande identitet som uundværlige plan- eller hensigtsmæssige led i den guddommelige skabelse af kærligheden eller lysets fundament eller basis, mangler ganske hos disse individer.
Deres opfattelse af begivenhedernes absolutte virkelighed bliver således et blændværk baseret på uædel følelsesoplevelse.
Da uædel følelsesoplevelse jo igen er det samme som "ukærlighed", bliver de nævnte individers navngivelse af de omtalte realiteter også synlige som ukærlige udtryk.
Udtrykkene: "det onde", "helvedes straf", "satans børn" osv. samt deres opfattelse af, at de ind under disse realiteter formodede henhørende individer selvfølgelig skal "brændes", "pines" eller lide alle "helvedes værste straffe", repræsenterer jo et tankeklima, der ikke just er inspirerende for at "vende den højre kind til, når man bliver slået på den venstre".
Det er et tankeklima, der har mere med had end med kærlighed at gøre.
Men da dets fremkomst jo skyldes en for lille intelligens i forhold til følelse, hvilket altså vil sige uvidenhed, hos dets ophav, ses det her tydeligt, at et sådant ophav umuligt kan være "højintellektuelt", ligegyldigt hvor mange grader i viden det så end måtte besidde på andre områder.
Og den gudesønlige erkendelse: – "Thi, de vide ikke, hvad de gøre", er her mere synlig som en "højintellektuel" opfattelse, end i noget som helst andet tilfælde.
Tilbage til forsiden
Forrige