Artikelsamling 1

41.5  Guds skabelse af mennesket i sit billede
Når det hedder, at Gud skaber mennesket i sit billede, er det som nævnt ikke et levende væsen, Gud skaber, men en særlig manifestations- og oplevelsesform, en særlig væremåde over for omgivelserne. "Mennesket i Guds billede efter hans lignelse" er således en særlig væremåde og den heraf følgende livsoplevelsestilstand for et levende væsen og ikke skabelsen af det levende væsen selv.
      "Mennesket i Guds billede efter hans lignelse" er således den allerhøjeste eksisterende væremåde. Den gør mennesket til et kulminerende kærlighedsvæsen, hvis manifestation og udstråling bevirker, at det er til glæde og velsignelse for alt, hvad det kommer i berøring med. Det er altså en kopi af Guds egen væremåde.