32.5 Troen på, at det er nødvendigt at spise kød
Men det er ikke blot denne forestilling, at mennesket må forsvare sig mod vold, det er også dets fejlagtige opfattelse af, at det fortsat må anvende princippet "øje for øje og tand for tand" som det virkelige livsfundament, der stadig afføder dets kamp med næsten.
Det er også dets tro på, at det ikke kan leve uden at måtte spise andre dyrs organismer, at det er helt afhængig af at spise animalsk føde og derfor er nødsaget til her at måtte dræbe.
Selv om mennesket for længst har forladt det område, hvor dette at spise animalsk føde er en livsbetingelse, tror det endnu rent instinktmæssigt – for forstandsmæssigt kan det ikke være – på disse traditioner som livsbetingelse.
Det aner ikke denne store frigørelse, det i virkeligheden er kommet ind i.
I hele dette område er forholdet med hensyn til næsten traditionsmæssigt og underkastet princippet øje for øje og tand for tand, og i forholdet til sin ernæring lever det ligeledes på traditioner, hvilket vil sige på instinktmæssige forestillinger.
Her er det moderne kulturmenneske bare et troende væsen, akkurat som det religiøse menneske er troende på kirkens traditioner og dogmer.
Tilbage til forsiden
Forrige