29.5 Verdensaltet er et levende væsens organisme, som vi befinder os i. Vor lykke og ulykke afhænger af, om vi lever i harmoni eller disharmoni med Guds organisme
Da universets bevægelser også viser sig i skabelser eller logiske sammensætninger af materierne, således at de bliver til nytte, til glæde og velsignelse for levende væsener, afslører de jo også, at de er et resultat af tanke akkurat ligesom menneskenes manifestationer og skabelser.
Og ligesom menneskets manifestationer og skabelser afslører det som et levende væsen, således afslører naturens eller universets skabelser ligeledes universet eller verdensaltet som et levende væsen.
Verdensaltet er altså en organisme for et evigt jeg, på samme måde som vor organisme er det for vort jeg.
Verdensaltet er altså et levende væsens organisme, i hvilken vi med vor organisme befinder os.
Og vor daglige oplevelse af livet er et spørgsmål om harmonisk eller uharmonisk samarbejde med denne store organismes energier og vore energier eller stoffer.
Af dette forhold afhænger henholdsvis vor lykkelige eller ulykkelige skæbne.
Livsoplevelse er altså et produkt af vort forhold til verdensaltets struktur på samme måde, som vore mikroorganismers livsoplevelse svarer til deres forhold til vor organismes struktur.
Vi kan ved vor handlemåde blive i disharmoni med verdensaltets struktur, altså i disharmoni med Guds organisme, og vor skæbne bliver ulykkelig, ligesom vi kan være i disharmoni med mikroindividerne i vor egen organisme, og vi oplever sygdom, der også er en detalje i de ulykkelige skæbners række.
Er vi i harmoni med Guds organisme og med mikrovæsenerne i vor egen organisme, er vi blevet til det fuldkomne menneske i Guds billede.
Dette er skabelsens store mål.
Tilbage til forsiden
Forrige