22.5 Solen danner ikke skygge, men lyser og varmer på enhver planet i dens sfære
Som De heraf vil se, er virkningerne af min psykiske eller kosmiske oplevelsesevne blevet til en "sag", der ikke blot er min, men også de mange menneskers, som derigennem finder glæde, kraft og styrke til at omforme deres liv i kontakt med selve verdensplanen eller den guddommelige vilje, af hvilken universet styres.
Når virkningerne af mine kosmiske oplevelser således kunne blive en sag, der angår andre mennesker, skyldes det udelukkende den omstændighed, at verdensaltets og dermed livets store analyser blev tilgængelige for mine sanser.
Og idet disse analyser således mere og mere fyldte min bevidsthed, mit sind og min væremåde, kunne de umuligt undgå at blive den hjertets overflødighed, af hvilken min mund måtte tale.
Og da menneskenes skæbne er af en sådan natur, at den slutteligt fører ethvert individ ind i en livsvigtig hunger efter netop disse analyser, er det indlysende, at mit liv umuligt kunne undgå at blive en "sag" hvilket i dette tilfælde vil sige: et livsvigtigt fælles interesseobjekt for åndeligt hungrende væsener.
Interessen for denne "sag", hvilket vil sige: hungeren efter den højeste viden, er jo ikke lige stærk hos alle mennesker.
Nogle mennesker er længere fremme i udviklingen end andre, og jo længere fremme man er, desto større er hungeren.
Ja, denne kan jo være så stærk, at den absolut betyder livet.
Det er sådanne mennesker, der er med til at danne kernen i nævnte "sag".
Samtidig er der andre mennesker, for hvem den endnu ikke betyder livet, men kun er en biting.
At disse mennesker kun kan udgøre "Sagens" periferi er naturligvis givet.
Om man står i periferien eller i centrum af denne "sag" er altså et udviklingsspørgsmål og ikke en viljesakt.
Man kan udmærket ville være i kernen eller centrum, men har man ikke den fornødne udvikling, kan ingen magt sætte væsenet i det virkelige centrum, ligesom der ikke findes nogen magt, der kan lukke væsenet ude fra centrum, hvis det har den tilstrækkelige udvikling.
Menneskenes plads i en guddommelig, åndelig sag er således totalt hævet over ros og dadel, idet nævnte plads umuligt kan være et resultat af andre væseners favorisering, ligesom dets plads på et lavere eller mere primitivt trin naturligvis heller ikke kan være et resultat af andre væseners forfølgelse eller tilsidesættelse af ens person.
Med forståelsen af dette falder alt grundlag for intolerance fuldstændigt bort.
Og da centrums eller kernens væsener jo er længst fremme i udviklingen, vil forståelsen og tolerancen og dermed sympatien eller kærligheden jo stråle fra centrum og ud efter periferien, medens antipatien, mental kulde eller ukærligheden vil være desto større desto længere man er borte fra centrum.
Men derved kommer væsenerne omkring et interesseobjekt til at afsløre lige akkurat de samme love som dem, der danner solene og stjernerne.
Det almengældende for solene eller stjernerne er, at de lyser ud fra centrum til periferien ganske uafhængigt af, hvad der så end foregår i denne periferi.
En sol afviger fra andre foreteelser i universet derved, at den i sin virkelige kulmination og velmagt ikke danner skygge, men lyser og varmer på enhver planet i dens sfære.
Om en sådan planet får meget eller lidt lys vil ikke være solens skyld, men derimod komme an på planetens egen særlige beliggenhed.
Er den nær ved solen eller systemets centrum, får den meget lys.
Er den langt borte fra solen, får den tilsvarende mindre lys.
Og da solen er den allerhøjeste form for kraftorganisation, ja udgør den absolutte betingelse for fysisk liv, har vi altså i den det fuldkomne, guddommelige forbillede for udstråling og kraft.
Vi ser her, at kraft skal være lys, og lys skal sendes betingelsesløst ud i verdensrummet.
Det er ikke så mærkeligt, at verdens største mennesker har bekæmpet selviskheden eller egoismen og givet deres liv i kampen for uselviskheden eller næstekærligheden.
De har jo været lysende, mentale sole og har derfor kunnet gøre sig gældende på historiens himmel, medens andre væsener, grundet på manglende lys, for længst er forsvundet i glemselens mørke.
Tilbage til forsiden
Forrige