19.5 "Forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre" udtrykker den virkelige "kristendoms" sindelag
Findes der da i det hele taget noget andet stadium i tilværelsen? –
Må ikke alle jordmennesker nødvendigvis være "angribere" eller "forsvarere" af dette eller hint? –
Nej, absolut ikke.
Der forekommer et stadium i tilværelsen, hvor væsenernes sindelag for længst er ophørt med at være et angreb på næsten, et sindelag så opfyldt af forståelse af alle hans ukærlige og generende handlinger, at man ser, at verdensgenløseren havde ret, da han på korset kosmisk analyserede sine bødler og udtrykte denne sin analyse i de lysende ord: "Thi de vide ikke, hvad de gøre".
Vi ser her i denne hans situation, at han havde et sindelag, der hævede ham højt over krigens to parter og bevirkede, at han ikke var "angriber" af sine bødler, lige så lidt som han var "forsvarer" af sig selv.
Det overlod han til sin evige Fader, i hvis hænder han overlod sin ånd.
Han blev virkelig her for den, der kosmisk kunne se og høre, synliggjort som en mental fyrste, en "fredens konge".
Men det er rigtigt, at den store almenhed ikke kan fatte et sådant sindelag, og dog er det denne mentale tilstand, den af hjertet begærer.
Thi dette sindelag er intet mindre end den virkelige og absolutte "evige fred".
Intet under, at Mesteren måtte udbryde: "Mit rige er ikke af denne verden".
Det er dette sindelag, der igen er det samme som "den hellige ånd", det sindelag, som det er hans disciples mission i form af den sande og virkelige "kristendom" at forberede, dygtiggøre og optræne "alverdens mennesker" i, så de senere kan blive modne til selv at blive overskygget eller opfyldt af "talsmanden den hellige ånd" i deres eget personlige legeme og midt i en jordisk fysisk tilværelse opleve den virkelige over al krig fremtrædende forklarede tilstand, der i kraft af den højeste guddommelige visdom ikke kan være "angreb" eller "forsvar", men derimod udelukkende er forståelsen af, at "alt er såre godt", og dermed opleve den fundamentale tryghed, det således er at vide, at ens ånd, såvel som ens næstes ånd, er i den evige Faders kærlige favntag, ligegyldigt hvad der så end måtte ske for vore øjne.
Denne tryghed, og kun den alene, kan være "den absolutte fred".
Tilbage til forsiden
Forrige