15.5 Fra materiefacitter til livsytringsfacitter
Som før nævnt kan forskeren på denne bane kun opleve døde eller livløse foreteelser: mål- og vægtfacitter, energi-, vibrations- eller bevægelsesarter eller former, alt sammen "virkninger" af andre energi- eller bevægelsesarter eller former.
Men væsenet kan, i alt fald gennem sit eget væsen, sin egen natur og fremtræden, ikke undgå at opdage, at der eksisterer mere end "virkninger" og "årsager", der også kun er "virkninger", nemlig selve det "levende".
De døde facitter udtrykker ikke direkte "noget levende" eller det "noget", vi kalder "livet".
At der eksisterer mere end døde "virkninger", bevægelser, vibrationer, stoffer eller materier bliver til kendsgerning derved, at der eksisterer "noget" i væsenet, der oplever disse foreteelser eller "virkninger", ligesom det samme "noget" også selv kan afstedkomme "virkninger".
Det "noget" udtrykker væsenet selv ved begrebet "jeget".
Det siger f.eks. "jeg så", "jeg gik", "jeg arbejdede".
Dette "jeg" udgør altså ophavet til "virkningerne".
Da dette ophav ikke kan sanses, idet den organisme, det befinder sig i, samt alt det øvrige, det åbenbarer eller manifesterer, kun er "virkninger", kan disse virkninger, ligegyldigt af hvilken art de så end måtte være, ikke være identiske med "jeget" eller det nævnte "noget".
Det bliver derfor i første instans til mystik for individet.
Denne mystik bliver til sidst til et eneste stort og brændende spørgsmål.
Individet kan ikke mere slå sig til tåls med de døde materiefacitter.
Det ser mere og mere, at disse, såvel i naturen som i dets egen organisme, er baseret på en bagved eksisterende vilje og dermed et tænkende ophav.
Og væsenet er nu, fra at have været en glødende materialist der kun accepterede "virkningerne" eller mål- og vægtfacitterne, gået over til at begynde en helt anden form for forskning, hvor facitterne ikke er stof eller materiegrader, og hvor "virkningerne" således ikke er udgørende kolde og døde "tilfældigheder", skabt af andre "tilfældigheder", men derimod er skabt af et viljeførende "noget".
I stedet for at "veje" og "måle" selve materierne eller bevægelserne søger det nu i disse at finde afsløringer af hensigter.
Disse afsløringer er jo også en art facitter.
I "Livets Bog" er disse udtrykt som "livsytringsfacitter" eller "livsytringer".
Forskellen mellem mål- og vægtfacitter og "livsytringsfacitter" er overordentlig fremtrædende.
Medens de førstnævnte facitter udelukkende oplyser om selve objektets natur uden på nogen som helst måde at forbinde denne natur med noget bagved eksisterende tænkende eller viljeførende ophav, giver "livsytringsfacitterne" derimod ikke nogen videre oplysning om selve objektets egennatur, men er en mere eller mindre fremtrædende udredning af alle de detaljer og foreteelser ved objektet, der peger hen på eller beviser et bag ved objektet eksisterende viljeførende ophav, og af hvis tanke samme objekt er et resultat.
Tilbage til forsiden
Forrige