20.46 Kristus sagde: "Himmeriges rige er inden i eder"
Det er rigtigt, at denne væremåde ikke kan opsættes og funderes i kraft af juridiske love.
Man kan ikke lave en lov, der i større eller mindre grad dømmer et væsen, der ikke elsker sin næste som sig selv, til døden eller anden straf.
En verden, baseret på en sådan lov, ville jo kun være en fortsættelse af den "moselovstilværelse", vi i dag lever i.
Og det viser os kun, at verdensgenløseren havde ret, da han sagde, at "himmeriges rige er inden i eder".
"Himmeriges rige" kan således ikke baseres eller opretholdes i kraft af noget juridisk lovsystem.
Det er udelukkende kun en mental udvikling, der må finde sted inden i væsenet, der forandrer dets mentalitet således, at det dermed vokser over de juridiske love, bliver til et væsen, for hvem disse er ganske overflødige, idet det fornemmer en langt større kærlighed over for næsten, over for "angriberen", over for "forbryderen" end den, "Moseloven" eller "den jordiske retfærdighed" påkræver eller tildeler vedkommende væsen.
Som følge heraf bliver det denne større kærlighed, der dikterer forholdet mellem næsten og omgivelserne.
Og det er denne over alle juridiske love hævede "kærlighed" til næsten, der udelukkende kan være "freden", den "fred", som jordmenneskene nu i århundreder allerede har råbt på, har hungret og tørstet efter.
Jordmenneskets psyke udgør altså en mental treenighed.
I kraft af sin "angrebs-" og "forsvarsmentalitet" er det et dyrisk og, kosmisk set, primitivt eller "hedensk" væsen.
Men i kraft af dets voksende "kærlighed til næsten" og den heraf følgende degenererende "straffe-" og hævnlyst over for denne, er det et udtryk for den sande "kristendom" eller en højere intellektuel kultur.
Det er med kærligheden i sit hjerte til alt og alle et kosmisk væsen.
Det er den begyndende "fred på jorden".
At et i denne udvikling fremskredent væsen ikke kan være med til at "straffe" eller "hævne", ikke kan være med til at slagte dyr eller udføre andre helt unødvendige og derfor tåbelige grusomheder er naturligvis selvfølgeligt.
At det er "militærnægter" og modstander af vivisektion og alle andre former for tortering af levende væsener er naturligvis lige så selvfølgeligt.
At det ved sin indsigt i mikroverdenens liv, dets egen organismes molekylers og cellers og andre små livscentres reaktion over for tobak, alkohol og andre narkotiske nydelser og giftstoffer i en større eller mindre grad er asket på disse områder, kan naturligvis heller ikke undgå at være en selvfølge.
Der, hvor denne afholdenhed bliver praktiseret på grund af – ikke forfængelighed eller fanatisme – men udelukkende på grund af "kærlighed" til de levende væsener, er den en organisk funktion.
Denne funktion er et begyndende symptom på "himmeriges rige".
At lade hånt om et sådant væsens væremåde eller liv er at nedtrampe den "fred", glæde og velsignelse, som hele jordmenneskeheden sukker og stønner efter.
Fra et foredrag i Kosmos Feriekoloni, torsdag den 5. juli 1945.
Første gang bragt i Brev 1945 (97-107).
Tilbage til forsiden
Forrige