20.45 Man kan ikke udslette "syndens" princip med "synd"
Hvis der i den jordmenneskelige psyke ikke forekom andet end "angrebs-" og "forsvarsmentalitet", måtte nævnte lov eller juridiske retsprincip i allerhøjeste grad være tilstrækkeligt, være tilfredsstillende.
Hvad kan en "forsvarer" forlange mere end den fulde frikendelse i ethvert i absolut "nødværge" begået drastisk indgreb over for den livsfarlige "angriber"? –
Ja, mere end det, i dag har alle en civiliseret stats borgere jo ligefrem staten med dens retsvæsen bag sig og behøver end ikke selv at foretage sig noget drastisk over for "angriberen".
Det behøver således blot at overlade sagen til nævnte retsvæsen, der så varetager det fornødne.
Og dog er dette ikke tilstrækkeligt. –
Enhver vil efterhånden blive klar over, at "freden", altså en verden fri for overfald og angreb fra næstens side, ikke skabes ved pigtråd, plankeværker eller afspærringer, ej heller ved myrderier, straf og gengældelse over for "angriberne".
Man kan ikke udslette "syndens" princip med "synd".
Et sådant juridisk fundament eller "Moseloven" kan ganske vist holde "angrebsprincippet" i en slags ave eller dressur, men det udrydder det ikke eller fjerner det fra jordmenneskenes mentalitet.
Men da menneskeheden ikke kunne undgå at komme til at hungre efter eller begære "freden", måtte der en helt anden mental impuls til, en impuls der virkelig kunne omskabe den jordmenneskelige psyke til den mentale ånd eller tankesfære, hvor individet virkelig er hævet op i en højere etisk bevidsthedssfære end den at leve i en dresseret "syndstilstand" eller en juridisk lovbundet "ukærlighed".
Og er det ikke netop denne nye mentale impuls, der blev åbenbaret i verdensgenløserens væremåde? –
Og er det ikke denne væremåde, der udelukkende er "himmeriges rige"?
Tilbage til forsiden
Forrige