14.41 At være besjælet af en fuldkommen tolerance er at være mentalt frigjort
Vi har hermed givet læserne et overblik over de særlige former for synspunkter, som forskellige væsener i kraft af deres særlige psyke eller mentale udviklingsstadium er nødsaget til at have over for "Livets Bog", dens ophav og tilhængere.
Ved hjælp af dette overblik skulle således alle "Livets Bogs" tilhængere være indforstået med, at disse fremmede synspunkter alle uden undtagelse er naturlige foreteelser, over for hvilke enhver form for intolerance, indignation og vrede vil være udtryk for primitivitet.
Man kan jo ikke med intolerance eller vrede flytte væsenerne fra et udviklingstrin til et andet.
En bevidsthedsindstilling, man ikke har sansebegavelse til at have, kan ikke påføres ved fysiske eller mentale piskeslag.
Med forståelsen af dette bliver enhver udøvelse af intolerance, vrede og indignation således det samme som en vandring der, hvor engle ikke tør træde.
Og det var for at forskåne mine læsere for denne blinde vandring, at jeg har følt mig tilskyndet til at fremkomme med nærværende overblik over de fælder og faldgruber, som andres manglende forståelse af livets højeste problemer kan være for mine læseres ro og ligevægt.
At være tolerant er ikke det samme som at råbe hurra for alle mulige udskejelser og primitive tendenser, men er at "forstå" alle sådanne foreteelsers absolutte nødvendighed som trin i passagen fra primitivitet til fuldkommenhed.
At forlange, at væsenerne ikke må befinde sig på disse trin, er at forlange, at væsenerne skal springe fra primitivitet til fuldkommenhed uden i kraft af erfaringer eller naturlig vækst.
Og et sådant forlangende vil være ganske umuligt at opfylde for ethvert levende væsen.
Et tolerant væsen vil derfor aldrig begynde at bearbejde et andet væsen med analyser, idealer og begreber, der mere eller mindre ligger uden for dette andet væsens fatteevne, og undgår derved helt den mørke atmosfære, der ellers kan føre til vild intolerance, primitiv diskussion eller ligefrem skænderi og vold.
Det fremkommer således ikke med sine egne meninger i tide og utide, men kun der, hvor det i kærlighed og sympati kan komme på en virkelig harmonisk mental bølgelængde med et andet væsen.
Kun denne metode for udbredelse af den højeste form for mentalitet kan være i kontakt med kærlighedsloven.
Og hvis væsenet alligevel kommer ud for at blive genstand for andres intolerance, ja, så vil den sande forståelse af disse andre væsener, som vi her har set, kun føre til, at de på en logisk og kærlig måde går til højre, når de andre går til venstre, eller går til venstre, når disse andre væsener går til højre.
At være genstand for andres intolerance er at være stillet over for mentale slaver.
Det er at være stedet over for ufrie væsener, væsener der mere eller mindre endnu er fastnaglede til primitive bevidsthedssfærer.
Selv at have en hundrede procents forståelse af dette og dermed være besjælet af den heraf følgende fuldkomne tolerance er at være mentalt frigjort.
Og kun den mentalt frigjorte kan leve i den lysglorie, der udtrykkes i verdensgenløsningens evige sætning: "Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre".
Skrevet som fortsat artikel til Kosmos fra 1941 (1) til 1942 (3).
Tilbage til forsiden
Forrige