14.40 Alle E-kritikere er underkastet "den guddommelige suggestion"
Da alle "E-kritikerne" er væsener, der endnu er underkastet denne suggestion, der netop viser sig som en umådelig stærk tro og en herpå baseret lige så stærk tilslutning til en eller anden religiøs sekt eller bevægelse, uden at denne tro og tilslutning er baseret på noget højere intellektuelt grundlag, men derimod mere på instinkt, vil disse væsener således være ganske uimodtagelige for intellektuel bearbejdelse af denne deres indstilling.
Den kan ikke rokkes ved noget som helst udover de drastiske lidelsesskæbner, der i særlig grad er primitivitetens eller de mentale mørkezoners kolorit.
Disse bearbejder efterhånden følelsesevnen, der igen kaster refleks tilbage på instinktevnen, hvorved suggestionen rokkes i sin grundvold, og væsenets tro begynder at opløses i en række tvivl.
Og det var jo en mere eller mindre fremskreden tilstand af denne opvågnen, der netop karakteriserede de andre former af de her i nærværende artikel omtalte kritikere af "Livets Bog".
Medens disse var mere eller mindre modtagelige for intellektuel påvirkning, er "E-kritikerne" derimod væsener, der endnu ikke har nået den virkelige tvivlstilstand.
De tror ganske uafhængig af nogen som helst intelligensmæssig begrundelse.
Om det, de tror på, eller den religiøse indstilling, de har, er logisk eller ulogisk er ganske uden indflydelse på deres tro.
At disse væsener ikke kan forstå et værk som "Livets Bog" med den overvældende religiøse frihed og uafhængighed af tro, dogmer, fortidige profeter og hellige bøger, som den repræsenterer, er naturligvis en selvfølge.
For sådanne væsener ville en accept af samme bog være det samme som et spring ud i en bundløs mental afgrund.
De har jo ikke selve intellektualitetens stærke vinger til at bære sig eller holde sig oppe, således som alle de væsener har, til hvem nævnte værk er skrevet.
At tro, at man kan omvende disse væsener til "Livets Bog" vil være en meget stor misforståelse, ligesom et forsøg herpå vil være et brud på kærlighedens love og således slet ikke være i kontakt med selve "Livets Bogs" forskrifter.
De intellektuelle må dog være "ældre" i udviklingen end de uintellektuelle.
Hvad er da i dette tilfælde mere i kontakt med livets kærlighedslove, end at de "ældre" må forstå de "yngre", de intellektuelle må forstå de uintellektuelle.
Og med denne forståelse indtræder jo en fuldkommen tolerance.
At vi ikke kan vente en sådan tolerance fra de i troen endnu bundne væsener er naturligvis en selvfølge.
De har jo endnu ikke mærket intellektualitetens guddommelighed eller kan fatte, hvor kolossalt dens vinger kan bære igennem verdensaltet.
De kan derfor kun se, at alle, der ikke har deres stærke tro eller tillid til de overleverede autoriserede religiøse forskrifter og idealer, hjælpeløst styrter i dybe afgrunde, ja, er ligefrem "fortabte" eller på vej til "helvede".
Med denne indstilling og fatteevne er det givet, at de kun kan betragte enhver, der afspejler noget af den fred, optimisme eller lykkelige tilstand, som "Livets Bog" urokkeligt giver sin intellektuelle læser, som frækt hykleri, hovmod og pral eller ligefrem gudsbespottelse.
Det er jo umuligt for disse at fatte, at en virkelig fred og lykke skulle være tilgængelig uden om de særlige forskrifter og idealer, der for dem er hellige.
Den kritik over "Livets Bog", der kan komme fra disse væsener, vil altså ikke på nogen som helst måde være udtryk for intellektualitet, men derimod i særlig grad være udtryk for uintellektuelle instinkt- og følelsesmæssige mentale udbrud, der på en eller anden måde vil dømme "Livets Bog" som et produkt af "mørke magter" og dens ophav og tilhængere som væsener, der iler mod "en evig fortabelse".
Det er dette syn på en intellektuel manifestation, vi her udtrykker som "E-kritikken".
Tilbage til forsiden
Forrige