8.4 Højintellektualitet eller dette at være "ét med Faderen"
Et "højintellektuelt" væsen er altså i absolut forstand et individ, der fornemmer alle andre væseners liv pulsere i sit eget indre og samtidig har denne fornemmelse under en med samme fornemmelse fremtrædende jævnbyrdig intelligensmæssig kontrol, således at dets manifestation fremtræder i en fuldkommen harmoni med livets evige love.
Verdensaltet er så at sige blevet identisk med dets egen organisme.
Det føler sig "ét med Faderen".
At føle sig "ét med Faderen" vil altså sige det samme som at have en så udviklet føleevne og en så fremtrædende intelligens eller sans for logik, at man ikke i noget som helst tilfælde føler sig de evige love overlegen og i denne blinde overlegenhed kommer til at udøve nedsættende kritik og modstand imod disse, men derimod i en fuldt vågen dagsbevidsthed oplever livet som identisk med den evige kendsgerning, at "alt er såre godt" og i ordets allerdybeste forstand i kontakt hermed med hele sin sjæl og ånd udbryder: "Fader ske ikke min, men din vilje".
At være "højintellektuel" er altså det samme som – ikke på basis af tro, men på basis af absolut viden – at hvile i denne guddommelige tryghed, der jo igen er det samme som det eneste urokkelige og derfor absolut højeste og sande i tilværelsen.
Tilbage til forsiden
Forrige