43.4 Natbevidstheden er hjemstedet for væsenernes oplevelse af den højeste tilværelsesform eller det højeste lys. Paradiset
Dette, at væsenet ikke er færdigudviklet, forhindrer ikke, at dets åndelige oplevelse under søvnen er beregnet til at være en lysets tilstand, medens menneskene endnu er inhumane, onde og dræbende, ja, endnu ligefrem har det dræbende princip som en livsbetingelse og dermed som god moral.
Denne moral har ligefrem været de meget primitive menneskers vej til deres højeste paradis.
Vi har historien om den nordiske gudelære og denne læres højeste paradis "Valhal".
Her var lyksaligheden dette, at være sejrherre over alle sine fjender og her svælge i flæsk og mjød og have skønne kvinder, "Valkyrier", til sin fornøjelse.
Det var kun de stærkeste krigere og dræbere, der kom i dette paradis.
Alle de andre væsener, som ikke var så dræbende og måske ligefrem havde afsky for dette, kom til en slags datidens "helvede".
Man troede, at disse væsener her sygnede hen i kedsomhed og lediggang.
Man forstod således ikke, at disse væsener også kom i et paradis, der passede for dem, og hvor de var lykkelige ved ikke at skulle dræbe.
Og der var de, til de atter skulle fødes på det fysiske plan.
Hvordan skulle vel nogen anden livsoplevelsestilstand end netop den dræbende, som var de dræbende væseners ideal og hobby, kunne være paradis for disse væsener? –
Tanker, oplevelser og erfaringer, de aldrig havde oplevet og således var totalt uvidende om, ville jo umuligt kunne komme til udfoldelse i deres åndelige oplevelsestilstand eller natbevidsthed.
Noget mennesket aldrig har oplevet og derfor er totalt uvidende om, ja ville have stærk antipati imod, hvis det kom i berøring med dette ukendtes tankearter, moral og levevis, kan umuligt komme til at virke som paradis for et sådant væsen.
En oplevelsestilstand, der skal være et paradis for et væsen, må være en oplevelsestilstand, der for væsenet er dets livslyst, glæde og hobby. –
Hvordan skulle et kristent paradis, hvor næstekærlighed er den højeste og lykkeligste livsoplevelsestilstand, og hvor man føler lede ved at dræbe og myrde, lede ved al krigstilstand, al intolerance, hovmod og undertrykkelse af andre mennesker, være et paradis for væsener med modsat livsform?
Vi ser, at Helheim således ikke var noget helvede for de ikke-dræbende væsener, men et paradis, da dette netop var, hvad der var moral for disse væsener.
Tilbage til forsiden
Forrige