Artikelsamling 1

34.4  Livets kredsløb
Ser vi på vort eget jordliv fra fødslen til graven, ser vi manifestationen af de samme principper. Det lille spæde barn repræsenterer vinterens princip. Det er ligesom det bladløse træ i skoven. Det er en indre livskraft, som efterhånden vil komme til at give sig udtryk i den ydre verden, ligesom træets indre livskraft efterhånden fylder sine grene med det vidunderskønne løv. Barnets bevidsthed vil ligeledes komme frem. Og den epoke, i hvilken barnets bevidsthed således kommer frem, kalder vi ungdommen. Denne svarer altså til foråret. Så kommer manddommen. Det er ikke vanskeligt at se, at den svarer til sommerens princip. Her er mennesket i sin højeste fysiske udfoldelse. Herefter kommer efterårets princip i organismen. Dette kender vi som alderdommen. Og væsenets udfoldelse stagnerer. Det kaster sin visne løvkrone, organismen.