26.4 I krigens domæne er det vanære ikke at kunne blive fornærmet og ikke at hylde princippet "øje for øje og tand for tand"
Da det er krigens natur at skabe død og invaliditet, forstår man, at "alles krig mod alle" således også mere eller mindre må bringe alle til at leve i død og invaliditet, må leve i manglende livsglæde, må leve i bekymringer for den eller den, som man bliver undermineret og forfulgt af.
Det er meget let at mærke, når man bliver forfulgt af andre.
Det bliver næsten altid registreret til de mindste enkeltheder.
Derimod er iagttagelsen ikke så nøjeregnende, når det drejer sig om ens egen væremåde over for andre levende væsener.
Skønt menneskene således har meget i deres væsen, der bringer dem til at være farlige for deres omgivelser og medmennesker, har de næsten aldrig den opfattelse af dem selv.
De mener altid, at de er uskyldigt forfulgte og bliver derved vrede og bitre på de andre mennesker.
Hvor mange mennesker kan finde sig i en fornærmelse? –
Ja, regnes det ikke ligefrem for vanære at indtage en sådan holdning, at man slet ikke lader sig fornærme? –
Er det ikke det samme, der gør sig gældende, når man ikke hylder princippet øje for øje og tand for tand, men vender den højre kind til, når man bliver slået på den venstre? –
Tilbage til forsiden
Forrige