24.4 I kraft af intelligensevnens første stadier bliver menneskene vantroende og gudløse
At forstå, hvorledes dette forsyn ser ud, eller hvorledes dets eksistens former sig, kræver udviklingen af et helt andet talent, nemlig intelligensevnen.
Og det er netop dette talents udviklingsepoke, menneskeheden befinder sig i.
Medens det første talent, det, der frembringer trosevnen, er et resultat af instinkt og følelse uden en intelligensmæssig eller logisk stabilitet, vil intelligensen til sidst være den evne, igennem hvilken den manglende logiske stabilitet eller absolutte viden i guddomsopfattelsen opstår.
Denne evne bringer mennesket til at søge udredning eller forklaring.
Da den i første instans kun arbejder i tilknytning til de fysiske sanser, kan den kun frembringe materialistisk viden.
Den vil derfor mere og mere knytte mennesket til materien, stoffet eller det, der kan vejes og måles.
Den frembringer derfor tvivlen og gør menneskene vantroende eller gudløse.
Den bringer menneskene bort fra alt det absolutte i tilværelsen.
De kommer til at tro, at alt har tilfældige årsager, ligesom de tror, at mennesket er det højeste udtryk for liv, der findes.
Tilbage til forsiden
Forrige