23.4 Hvorfor man igennem den materialistiske videnskab ikke kan få oplysninger om den skaber, der absolut eksisterer bag det skabte
Det store problem i verden er altså at få menneskene bort fra den forfærdelige overtro, at nogen i absolut forstand kan lide uret.
Så længe væsenet tror, det lider uret, da vil det forfølge den, det mener er skyld i denne uret.
Og så længe det kan ligge under for et indbildt retfærdigt grundlag for at forfølge nogen, kan det aldrig komme til at opleve den absolutte eller virkelige fred.
Hvordan skal man da komme til at forstå, at de værste "forbrydelser" eller alt det såkaldte "onde" kan være udtryk for retfærdighed eller kærlighed? –
For at forstå dette kræves der en viden og indsigt i livets mysterium, der langt overstråler den viden, som man kan tilegne sig igennem den materielle forskning, og som har givet menneskeheden evne til at tage elementernes kræfter i brug for sin vilje, sine ønskers mål.
Den materialistiske videnskab giver kun oplysninger om materie, materie og atter materie.
Den vil altid være bundet i materieanalyser.
Materieanalyser kan igen kun give døde facitter.
Døde facitter er netop "døde" på grund af, at de kun udtrykker mål og vægt, volumen, hastigheder og bølgelængder.
Da den materialistiske videnskab kun kan give oplysninger i mål og vægt og alt, hvad der fremtræder i mål og vægt, kun kan være tids- og rumdimensionelle ting, der igen er det samme som "skabte ting", kan man altså igennem den materialistiske videnskab kun få oplysninger om de "skabte ting", men ikke om den "skaber", der unægtelig må eksistere bag denne skabelse.
Tilbage til forsiden
Forrige