19.4 Et nyt præsteskab af en så human og intellektuel natur, at det står højt hævet over krigens to parter, angriberen og forsvareren
Den "kristne verdensreligion" er således ikke en "kriger-" eller "soldaterreligion".
Den er ikke baseret på at opflamme hadets eller hævnens kræfter med "straf" og "død" over "fjenderne".
Den er ikke i nogen som helst retning i sig selv en inspiration til krig, had, hævn eller gengældelse.
Den er derimod i allerhøjeste grad en "fredens" religion.
Uden opfyldelsen af dens principper vil der aldrig nogen sinde blive "barmhjertighed", "forståelse" og "tilgivelse" af "begået uret".
Men uden "barmhjertighed" og "forståelse", hvilket igen vil sige "retfærdighed", vil en virkelig eller absolut "fred" på jorden være en umulighed.
Man må derfor forstå, at der skal et mere inderligt og højere intellektuelt "præsteskab" til end det, det autoriserede "kristne" præsteskab, synes at udvise.
Det virkelige ophøjede eller hellige præstekald kan ikke være et blot og bart "levebrød", den fødte kriger eller soldat kan gribe i sådanne tilfælde, hvor han er født i et afmilitariseret statssamfund, hvor der ikke er nogen særlig fremragende position og beundring for ham at opnå i krigerhåndværket, og så igen kan svigte i en sådan situation, hvor en for staten ulykkelig omstændighed atter har gjort krigerhåndværket aktuelt eller midlertidigt populært.
For skabelsen af en virkelig og absolut urokkelig fred i verden må staternes religiøse liv og dettes præsteskab være af en så inderlig ophøjet, human og intellektuel natur, at det står absolut højt hævet over enhver krigs to parter: "angriberen" og "forsvareren".
En magt, en kraft og visdom, der ikke står absolut hævet over de to parter, deler sindelag med enten den ene eller den anden af nævnte parter, og kan således kun repræsentere et ophav, der absolut må være "partisk".
Hvordan skal et sådant ophav kunne være en "retfærdig" dommer, mægler eller "fredsstifter" i en krig, hvor det hverken kan hæve sig op over angriberens eller forsvarerens synspunkt? –
Her må det jo selv uundgåeligt være angriber eller forsvarer.
Noget andet stadium forefindes der absolut ikke for et sådant ophav.
Tilbage til forsiden
Forrige