16.4 "Til jord skal du blive"
Dette "langfredagsprincip" er igen, som nævnt, også udtrykt i sætningen "til jord skal du blive".
Hvad er det egentlig, der skal og kan blive til "jord"? –
Ja, er det ikke netop det samme som det, der var "kommet af jord"? –
Og det, der var "kommet af jord", var jo, som vi før berørte, væsenets kødelige, animalske organisme.
Denne animalske organisme skal altså igen blive til "jord".
Men det er jo kun, hvad der for længst er blevet en kendsgerning for alle mennesker.
Det er denne kendsgerning, alle kalder "døden".
Men der er noget, som ikke kan dø, noget som ikke er "kommet af jord" og derfor heller ikke kan "blive til jord".
Det er det "noget" i organismen, der føler angst for døden og glæde ved livet; det "noget", der føler sjælekval og lidelser og hungrer efter kærlighed; det "noget", der finder forløsning i fornemmelsen af en guddom, i hvis hænder det kan befale sin ånd.
Det er denne "ånd", der er det levende, befalende, bydende og skabende i organismen.
At der er et sådant bydende og befalende "noget" i organismen, bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at vi kan bevæge vore lemmer, vi kan sanse, føle og fornemme, vi kan elske og hade.
Dette sker jo alt sammen i kraft af viljen i et eller andet af dens tre stadier, såsom: "A-viden", "B-viden" eller "C-viden", hvilket igen vil sige: vilje som vågen dagsbevidst funktion eller vilje som automatfunktion.
Det er dette viljeførende "noget", vi udtrykker som "jeget", når vi taler om os selv.
Vi siger således: "Jeg tænkte, jeg talte, jeg skrev" osv.
At dette viljeførende eller bydende "noget" må være forud for organismen, er kun, hvad der overalt viser sig som kendsgerning.
Man har jo endnu aldrig set andet, end at en organisme lige fra dens første spæde fosterstadium og frem til dens fulde voksne tilstand normalt bliver bygget fuldstændigt planmæssigt op.
Og planmæssighed kan jo netop kun eksistere som et produkt af vilje.
Da vilje igen kun kan eksistere som et produkt af ønske, og ønske i sin dybeste instans er det samme som "begær efter liv", afslører dette altså, at der forud for organismen har eksisteret "noget", der har haft begær efter det liv, der kan opleves igennem organismen.
Begær kan nemlig udelukkende kun eksistere som en egenskab ved "noget".
Det kan ikke være en egenskab ved "intet".
Tilbage til forsiden
Forrige