Artikelsamling 1

15.4  Mål- og vægtfacitter fører ikke forskeren til det virkelige "levende" i tilværelsen
Hvis man nu vil betegne disse det fuldkomne livs to bærende faktorer ved et tegn eller symbol, kan den mest fuldkomne måde at gøre dette på kun ske ved hjælp af "korsets tegn". For at nå til fuldkommenhed må man altså først igennem jordlivene gennemleve det materialistiske eller gudløse stadium. Oplevelsen af dette stadium bliver en mental vandring fra det ene materielle facit til det andet. Man oplever tingene som udgørende "virkninger" af noget andet. Man kalder dette andet for tingenes "årsag" og søger efter denne "årsag". Og når man så har fundet denne "årsag", viser det sig, at denne i sig selv også kun er "virkninger" af noget andet og således fortsættende. Man vandrer således fra "årsag" til "virkning" og fra "virkning" til "årsag" i det uendelige uden nogen sinde at komme til den virkelige eller "første" årsag. Alt, hvad man oplever, er kun "virkninger", og alle de herpå baserede facitter kan derfor kun udgøre betegnelser for disse "virkningers" særlige udslag, art eller grad og bliver derved kun "mål-" og "vægtfacitter". Ad denne vej kan forskeren aldrig nogen sinde finde det virkelig "levende" i tilværelsen. Alt er døde energier, vibrationer eller bevægelser, hvad enten de viser sig som faste, flydende eller luftformige stoffer. Selv om denne vej som årsags- og virkningskæde i sig selv er uendelig, kan den dog ikke i det uendelige befares af individet eller det levende væsen. På grund af dets særlige sansestruktur "begynder" denne årsags- og virkningskæde i mikrokosmos og "afslutter" i makrokosmos. Uden for disse to felter kan intet som helst levende væsen opleve eller sanse. Herudenfor er nævnte kæde for sanserne lig "intet", selv om den i virkeligheden naturligvis stadig er en urokkelig realitet.
      Det levende væsens materielle sansefelt har således kun én eneste bestemt bane eller retning. Denne kan altså direkte kun gå lige fra mikrokosmos tværs over materien til makrokosmos. Det mest enkle symbol for denne lige direkte bane vil derfor kun kunne udgøre en streg. Og vi har her den ene af de to streger, af hvilke et kryds eller kors består.