14.39 E-kritikerne er alle trosbundne i religiøse sekter
Foruden de fire former for kritik, vi her har beskrevet, eksisterer der endnu en form for kritik.
Denne stammer fra "E-kritikerne" eller væsener, der alle uden undtagelse er urokkelig trosbundne til religiøse sekter.
Da dette at være trosbundet er det samme som at være suggereret ind i en eller anden mental tilstand, er sådanne væsener endnu ikke at betragte som frie væsener med hensyn til de tanker eller opfattelser, der hører ind under den side ved deres mentalitet, der er underkastet suggestionen.
De kan derimod være udmærkede intelligensbetonede forskere, ja, kan endog være videnskabsmænd på mentale felter, der ligger uden for den bundne side ved deres mentalitet.
Da denne suggestion binder alle de tankecentre i samtlige væsener, igennem hvilke de opfatter religiøsitet, kan disse væsener slet ikke tænke eller opfatte i nogen som helst anden religiøs retning eller have nogen anden religiøs forestilling end den, der kan rummes inden for suggestionens spærregrænse.
Det vil således være ganske umuligt for disse væsener at sætte deres fornuft eller intelligens i en harmonisk forbindelse med den religiøse indstilling, som suggestionen tvinger dem til at have.
En sådan brug af forstanden eller en sådan forbindelse er for dem helligbrøde, er blasfemi, ja, er ligefrem syndig.
Guddommen er for dem "uudforskelig", ligesom "hans veje er uransagelige".
Og de nævnte væsener er fuldstændig tilfredse med denne indstilling.
De føler ikke på nogen som helst måde savnet af virkelig logisk begrundelse for deres tro.
De holdes urokkeligt i denne af det samme urinstinkt som det, der fører trækfuglene frem og tilbage over land og hav, eller får den lille lige udrugede kylling til med det samme at lede eller skrabe efter et korn.
Ligesom nævnte urinstinkt kan lede væsenet, såvel over land som hav, tusinder af mile, eller lede den lille kylling til kerner eller korn, kan det også føre det levende væsen frelst igennem den uintellektuelle sfære eller vinterzone i spiralen.
I en zone, hvor intelligensen endnu ligger latent, ville væsenerne være så temmelig uheldigt stillede, hvis ikke nævnte suggestion som et urinstinkt holdt dem urokkeligt bundne til den for dem engang foreskrevne vej gennem det mørke, der skiller spiralernes intellektuelle sfærer fra hinanden.
I en sådan mental mørkezone, hvor væsenerne endnu ikke ad intellektuel vej kan klare sin kosmiske rejse, er det guddommeligt, at Forsynet gennem suggestionen kan binde væsenerne til solide førere, der kan føre dem frelst gennem alle mentale skær, indtil de ved egen hjælp gennem udviklingen kan tage deres egen intellektualitet i brug og dermed frigjort kan fortsætte spiralrejsen ved egen fri viljeføring.
Det er denne flokbevidsthed, instinkt- eller trostilstand, vi kender fra "Livets Bog" som "den guddommelige suggestion".
Tilbage til forsiden
Forrige