14.37 D-kritikkens væsener kan være fanatiske tilbedere af moderne religiøse bevægelser
Den næste form for kritik, der kan opstå over for "Livets Bog", er "D-kritikernes".
Som vi allerede har gjort læserne bekendt med, er disse væsener udgørende en type mennesker, der er for intelligente til at tro på de religiøse dogmer, men alligevel for lidt intelligente til at kunne undvære "den guddommelige suggestion".
De er endnu i stor udstrækning bundne eller beherskede af "tro" i stedet for intellektualitet med hensyn til deres religiøse indstilling.
I kraft af denne deres trostilstand er de endnu ikke frie væsener eller forskere, selv om de også i nogen grad repræsenterer en begyndende intelligensbetoning.
Den foreløbige virkning af denne intelligensbetoning er i virkeligheden kun denne, at de er blevet så meget fri af de overleverede religiøse dogmer, at de lige akkurat har kunnet gøre sig fri af de almindelige kirkelige autoriteter, men er i stor udstrækning, grundet på deres endnu overvejende følelsesbetoning, blevet stærkt bundne til de mere eller mindre fremtrædende moderne religiøse bevægelser, såsom: teosofi, antroposofi, spiritisme og lignende.
Men som vi tidligere har nævnt, bæres disse bevægelser naturligvis af en højere intellektuel type end den her nævnte og rummer både "A-kritikere" og "B-kritikere".
De væsener, hvis kritik vi gerne her vil berøre, udgøres altså af en type, der endnu i virkeligheden slet ikke er nogen fri forsker, men derimod i kraft af sin særligt dominerende følelsesbetonede indstilling er en fanatisk tilbeder af en af de ovenfor nævnte eller lignende religiøse bevægelser og dens særlige struktur og docering af sandheden.
At et sådant væsen ikke med en lige så glødende sympati kan se på en anden form for docering af de evige facitter end den, hans egen bevægelse repræsenterer, er naturligvis en selvfølge, idet der her jo ikke er tale om selve intellektualiteten i de nævnte facitter.
I kraft af den overvældende følelsesbetoning i stedet for virkelig intellektualitet, der ligger til grund for et sådant væsens bedømmelseskraft, vil dettes bedømmelse altid foregå ud fra, ikke hvad der virkelig er intellektuelt og dermed videnskabelig sandhed, men derimod ud fra, hvad der passer ind i hans særlige sympati for hans egen sekt eller bevægelse.
Alt efter som en eller anden fremmed religiøs opfattelse ikke passer ind i denne hans sympati for den religiøse indstilling, han på grund af sit for meget følelsesbetonede væsen er fanatisk tilhænger af, vil hans kritik af nævnte fremmede docering af problemerne nærmest blive i retning af en forfølgelse, ganske uafhængig af om nævnte docering er videnskabelig sandhed eller ikke.
Hvis den derimod er i hans egen følelsesbetonede opfattelses favør, vil hans kritik i tilsvarende grad blive en overdreven beundring og sympati for den, ligeledes ganske uden hensyn til, om den er virkelig intellektuel eller uintellektuel.
Tilbage til forsiden
Forrige