14.36 C-kritikken eller akademikeres "lægmandsopfattelser" af åndsvidenskab
Da dens højeste og ædleste repræsentanter altid vil være besjælet af denne erkendelse og derfor ser, at de endnu ikke har noget grundlag for bekræftelse eller benægtelse af åndsvidenskaben, kan de kun føle det som værende i kontakt med logik og finfølelse at være neutral der, hvor de ikke har den fornødne kvalifikation.
Og denne holdning er således det eneste sande svar, den autoriserede videnskab kan give foreløbig med hensyn til alle højere kosmiske problemer og foreteelser.
Alle påstande, benægtelser såvel som bekræftelser af åndsvidenskab og kosmiske evner, der i dag doceres af den materielle videnskabs repræsentanter, har ikke andet med denne videnskab at gøre, end at deres ophav er akademikere.
Men det videnskabelige felt, i hvilket de er blevet akademikere, doktorer eller professorer, kan ikke være åndsvidenskab, idet et fakultet herfor med kosmisk bevidste lærere endnu ikke findes inden for den autoriserede videnskab.
De nævnte akademikeres videnskabelige position er altså baseret på et helt andet fakultet og et helt andet bevidsthedsmæssigt felt ved livet end det, åndsvidenskaben repræsenterer.
Denne videnskabelige position giver dem således ingen forudsætninger for at udtale sig autoritativt om åndsvidenskaben.
Og deres synspunkter angående denne videnskab kan derfor kun udgøre en almindelig lægmands.
At disse akademikeres "lægmandsopfattelser" af åndsvidenskab lige så vel kan blive til blotte følelsesmæssige antipatitilkendegivelser (tøndebulderet), som de kan blive til virkelig intellektuel sympatitilkendegivelse (A-kritik), stadfæster jo kun yderligere, at deres synspunkter ikke har noget med den autoriserede videnskabelige side af deres bevidsthed at gøre.
Der, hvor akademikerens "lægmandsopfattelse" afslører en uintellektuel følelsesindstilling i sit ophavs bedømmelse af åndsvidenskabelige foreteelser, udgør den et uvidenskabeligt forhold til åndsvidenskaben.
Da dette uvidenskabelige forhold er baseret på uintellektuel følelse, vil det lige så godt kunne give sig udslag i en ganske udsøgt smiger som i en raffineret dadel, alt efter som det nu passer ind i dets ophavs særlige favør.
Det er denne akademikernes uintellektuelle ros og dadel, vi udtrykker som "C-kritikken".
Tilbage til forsiden
Forrige