41.35 Guds ansigt
Det er disse væsener, der er Guds organer og redskaber for hans skabelse, ledelse og styrelse af menneskeheden.
Det er disse væsener, der danner den guddommelige organiske enhed eller sammensmeltning af de væsener, der udgør verdensgenløsningen.
De udgør Guds oplevelsesorgan af menneskene og er på samme måde hans manifestationsorgan for menneskene og for øvrigt for alle væsener i mellemkosmos.
Det er denne enhed af væsener, hvortil alle de levende væseners bønner til Gud går og bliver hørt.
Det er disse væsener, der, som vi før har berørt fra Bibelen, kan åbenbare sig for menneskene og være enten materialiseret eller umaterialiseret til stede til hjælp i menneskenes vanskelige situationer.
De er bag ved menneskeheden og leder hele dens situation og skæbne, så den kommer til at opfylde Guds skabelsesplan, hvilket vil sige, at den til sidst bliver til menneskeheden i Guds billede efter hans lignelse.
Disse væsener udgør altså den del af Guds bevidsthed og sanseredskaber, med hvilke Gud oplever menneskenes manifestationer, ligesom han også ved dem som nævnt styrer og leder menneskeheden.
De samme væsener udgør altså det område af Gud, der er tilgængeligt for menneskelig sansning og henvendelse til ham igennem bønnen.
De er åndelige væsener og derfor umanifesterede på det fysiske plan.
De er personligt anonyme, men kan i givne situationer materialisere eller åbenbare sig for mennesker, som f.eks. væsenet der talte til Moses igennem tornebuskens ild, og ligeledes de tre væsener, der som Gud og to engle besøgte Abraham i Mamre Lund, samt de mange andre åbenbaringer og visioner, der udtrykkes som Gud og engle i Bibelens beretninger.
Væsenerne i de allerhøjeste af disse åbenbaringer er alle væsener, der igennem deres alkærligheds udvikling på det fysiske plan er nået frem til at blive færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.
De er således nået at blive ét med Gud.
De er Guds ansigt.
Derfor udtrykkes de også i de situationer, hvor de materialiserer eller åbenbarer sig for mennesker, som identiske med Gud.
Det er derfor, det hedder i de bibelske beretninger, at "Gud" talte til den eller den.
"Gud" besøgte Abraham, "Gud" talte til Abraham, "Gud" talte til Moses osv.
Andre i alkærlighed mere eller mindre udviklede væsener udtrykkes i åbenbaringsberetningerne som "engle".
Og er det ikke netop disse engle, Bibelen hentyder til i følgende: "Ere de ikke alle tjenende ånder, som udsendes til hjælp for deres skyld, der skulle arve frelse?" – (Hebr. 1,14).
Tilbage til forsiden
Forrige