41.34 De færdige mennesker i Bibelens åbenbaringer
Hvad var det for tre mænd, der besøgte Abraham i Mamre Lund, og som blev opfattet som Gud og to engle? (1 Mos. 18,2). –
Og bagefter gik englene til Sodoma og Gomorra, som stod foran en stor mørk karmaudløsning og skulle ødelægges.
Lot bød dem indenfor i sit hus, men de ville helst blive på gaden.
Da nødte han dem meget, og de gik ind i hans hus, og han gjorde dem et gæstebud.
Men før de lagde sig, omringede mændene af staden, mændene af Sodoma, folk alle steder fra, huset.
Da gik Lot ud til dem og bad dem ikke at gøre mændene noget ondt.
Men da trængte mændene ind på Lot og ville sprænge døren.
Da udstrakte englene deres hænder og toge Lot ind til sig i huset og lukkede døren.
Og mændene, som vare uden for husets dør, blev slået af englene med blindhed.
Derefter reddede englene Lot og hans døtre, før de ødelagde staden og dens omegn, som de netop var kommet for at ødelægge (1 Mos. 19,1-2 og 19,24).
Hvad var det for tre fremmede og ukendte mænd, der således kom til Abraham og yderligere havde magt til på et øjeblik at udslette en hel by med dens befolkning, en magt som Abraham vidste, de havde, ellers havde han nok ikke bedt dem så bønligt om at redde byen fra ulykken (1 Mos. 18,2).
Var det ikke netop færdige mennesker i Guds billede, mennesker der kunne materialisere og dematerialisere sig, redskaber for Guds primære bevidsthed, der her er tale om?
Hvem skulle det ellers være?
Gud kan kun manifestere sig ved hjælp af redskaber.
Hvordan skulle de levende væsener ellers kunne forstå ham? –
Hvorfor skulle Abraham tro, det var Gud og engle, hvis ikke de var særlige, usædvanlige og fra alle andre vante væsener afvigende og ophøjede og med evner og magt, jordens mennesker ikke havde?
Hvem var det, der talte til Moses igennem tornebuskens ild og blandt andet sagde: "Og nu se, Israels børns skrig er kommet for mig, og jeg har også set den trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.
Så gak nu og jeg vil sende dig til Farao, og udfør mit folk, Israels børn, af Ægypten".
Og her var det også ved et redskab, en "Herrens engel", at Gud talte til Moses.
Moses havde for øvrigt flere "samtaler med Gud" og fik igennem dem stadig sine instrukser med hensyn til hans førelse af Israels folk.
Disse instrukser var naturligvis også ved et ophøjet væsen, en "Herrens engel" og særligt i ensomheden på Sinai bjerg (2 Mos. 3,9-10).
Og Bibelen fortæller os også om præsten Sakarias blandt andet følgende: "Men det skete, medens han efter sit skiftes orden gjorde præstetjeneste for Gud, tilfaldt det ham efter præstetjenestens sædvane at gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet. –
Og hele folkets mængde holdt bøn uden for i røgelsesofferets time. –
Men en Herrens engel viste sig for ham, stående ved den højre side af røgelsesalteret. –
Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og frygt faldt over ham.
Men englen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias!
Thi din bøn er hørt, og din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal kalde hans navn Johannes" (Luk. 1,10-11).
Og englen fortæller videre om barnet, der blev "Johannes Døber"."
På samme måde udtrykker Bibelen, at en Herrens engel også bebudede Jesu fødsel for jomfru Maria af Nazaret.
Og englen udtrykte blandt andet: "... og englen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede!
Herren er med dig, du velsignede iblandt kvinder!" –
Men hun blev forfærdet over den tale, og hun tænkte, hvad dette skulle være for en hilsen. –
Og englen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria!
Thi du har fundet nåde hos Gud. –
Og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal kalde hans navn Jesus.
Han skal være stor og kaldes den Højestes søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders trone. –
Og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og der skal ikke være ende på hans kongedømme". (Luk. 1,28-33).
Ser vi ikke netop et sådant overjordisk fuldt færdigt menneske i Kristus?
Han opfyldte kærlighedsloven og tilgav sine fjender.
Og han havde evne til både at materialisere og dematerialisere sig, samtidig med at han også var herre over miraklernes eller disses overjordiske kræfter.
Og ser vi ikke også ham som Guds redskab som verdensgenløser.
Og var det ikke netop ham, der i det stærke lys på vejen til Damaskus var i stand til at tale til Paulus og forvandle ham fra at være en kristushader til at blive en af de største kristusapostle? (ApG 22,7-8).
Det er således ikke det almindelige ufærdige menneskes kapacitet i viden, kunnen og væremåde, vi i de her nævnte bibelske ophøjede væseners fremtræden bliver vidne til.
De er alle færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.
De har alle igennem reinkarnationen i fortidige fysiske liv i andre verdener måttet gennemleve mørkets kulmination for netop at blive til de englelige væsener, der udgør Guds primære bevidsthed.
Tilbage til forsiden
Forrige