Artikelsamling 1

18.30  Bibelen er en urokkelig psykologisk beretning, en anskuelsesundervisning
Som vi her er blevet bekendt med, er det ikke "Bibelens" værdi som "historie" eller som en beretning om mennesker og tildragelser i en svunden tidsperiode, der har skabt dens enorme succes eller udødelighed ned igennem århundrederne. Det er ikke dens "historiske" side, der har bevirket, at den er blevet en "bøgernes bog" og så at sige oversat til "alverdens sprog". Det er ikke den omstændighed, at der har eksisteret en David eller Goliat, en Moses eller Elias, en Salomon eller en Abraham, en Jesus af Nazaret, en Judas eller Kajfas etc., der har skabt nævnte bogs position. Det er derimod udelukkende den omstændighed, at dens "historiske" beretning samtidig er en urokkelig "psykologisk" beretning, en anskuelsesundervisning, der mere eller mindre er rodfæstet i dens interesserede læseres eget erfaringsmateriale eller uomstødelige kendsgerninger fra deres eget daglige liv. Denne "Bibelens" identitet som virkelig "psykologi" er ganske uafhængig af, om nævnte bog er "historie" eller "fantasi". Den er et stykke urokkelig virkelighed, ganske uafhængig af om den er "historisk" sandhed eller ej. "Bibelens" fremtræden som et "stykke fortidsberetning" er således i virkeligheden en ganske underordnet side ved nævnte bog. Men da denne side hovedsagelig dækker den almengældende opfattelse, har vi altså i samme side for os det, vi almindeligvis kalder "Bibelen".