7.3 Ærgerrige personer kan med deres sladder, vrede, intolerance, misundelse og overtro blive til "korsfæstere"
Men derved udløser de jo de årsager, hvis virkninger kommer tilbage og giver dem de manglende kvalifikationer, ved hvilke de vil blive klar over, at den af kærlighed fremførte virkelige åndelighed ikke på noget punkt kan give sig udslag i nogen som helst bagtalelse, intolerance eller vrede mod nogen eller noget, og at dette netop er den eneste åndelige position hos et væsen, der er uforgængelig eller urokkelig.
Over for denne preller al sladder, vrede, intolerance, misundelse og overtro fuldstændig af.
Ja, de nævnte realiteter kan ganske vist føre til "korsfæstelse", men efter denne vil sandheden komme for dagen i en lysende og strålende "opstandelse", hvorved det "korsfæstede" væsens position derved yderligere bliver mange gange forstærket.
Da det således i stor udstrækning er ærgerrighed, der skaber disse "korsfæstere", er det ganske naturligt, at disse bliver at søge blandt væsener, der netop i kraft af denne ærgerrighed har tilegnet sig en vis åndelig position, såsom "ypperstepræster", "skriftkloge", religiøse foredragsholdere, præsidenter, sekretærer o.l. inden for religiøse samfund eller broderskaber, medier inden for spiritistiske cirkler osv., kort sagt alle væsener, der således fremtræder med religiøs position, og om hvem man naturligvis havde lov til at mene skulle være de første til at acceptere og glæde sig over andre væseners åndelige position og naturlige overlegenhed, skulle være de første til ikke at "kaste med sten".
Det må naturligvis, som før bemærket, absolut erindres, at der findes undtagelser, og at de virkelig fremragende åndeligt udviklede personer inden for de religiøse samfund, sekter og bevægelser selvfølgelig ikke i noget som helst tilfælde kan "korsfæste", "kaste med sten", eller tale ondt om nogen, men i fuld forståelse med det gamle ord: "Hævner eder ikke selv I elskelige, jeg vil betale, siger den Herre Zebaot", kun ser, hører og fornemmer Gud eller det gode i alt og alle.
Og kendetegnet på disse væsener vil derfor altid være dette, at de aldrig har noget ondt at sige om nogen eller noget, men føler sig åndeligt tilknyttet til alle levende væsener ved et kærlighedens bånd, der i enhver retning lader dem være hævet over al ydre etikette og vil derfor komme alt og alle i møde ganske uafhængig af trosbekendelse, livsopfattelse, manifestation og udviklingsstilstand.
Men for alle de andre væsener inden for de religiøse samfund, der afviger herfra, vil Kristi ord stadig være gældende: "Hvo, som synes at stå, se vel til, at han ikke falder".
Tilbage til forsiden
Forrige