5.3 I absolut forstand kan intet dræbe og ingen dræbes
I henhold til "Livets Bog" er alle levende væsener evige realiteter og oplever livet i form af kæmpemæssige udviklingsepoker eller afsnit, der i samme bog er blevet udtrykt som "udviklingsspiraler" eller "spiraltrin".
Ethvert sådant trin udgør netop et afsnit, hvor de levende væsener først oplever den guddommelige ånd i latent form eller i den mindre stærke udfoldelse og dernæst i fuld udfoldelse eller kulmination.
Som det også er læserne af nævnte bog bekendt, fremtræder et sådant "spiraltrin" i seks mindre trin eller afsnit.
Af disse er de to første almindelig bekendt.
De udgør nemlig det, vi kalder "planteriget" og "dyreriget".
Dernæst kommer "menneskeriget", til hvilket det jordiske menneske kun delvis hører, idet det i stor udstrækning endnu er underkastet dyrerigets livsbetingelse og indtil en vis grad må dræbe for at leve.
Ved at dræbe må her som overalt i mine artikler kun forstås lemlæstelse eller ødelæggelse af et levende væsens legeme; thi i absolut forstand kan intet dræbe og ingen dræbes.
De levende væseners "selv" eller "jeg" er ikke "det skabte", men "skaberen" og som sådan utilgængelig for alt ophør, thi kun hvad der er "skabt", kan opløses eller forgå.
Det jordiske menneske udgør altså et overgangsvæsen mellem en "udviklingsspirals" andet og tredje trin eller "dyreriget" og "menneskeriget".
De næste tre trin i spiralafsnittet er helt af overfysisk natur og derfor kun tilgængelige for okkulte eller overfysiske sanser.
I det andet af spiralens seks trin, hvilket vil sige "dyreriget", er den guddommelige ånd mest latent, medens den er i kulmination i det femte af de samme trin.
Dette trin er i "Livets Bog" udtrykt som "den guddommelige verden".
Når jeg her udtrykker den guddommelige ånd som latent, betyder det naturligvis ikke, at samme ånd er i uvirksomhed, thi sligt kan aldrig finde sted, men derimod dette, at den, hvor mærkeligt det så end måtte forekomme den begyndende åndsforsker, kulminerer i – fejltagelser.
Fejltagelserne må nemlig lige så nødvendigt skabes som det modsatte.
Fejltagelser er jo det samme som "ufuldkommenhed", og uden "ufuldkommenhed" ingen "fuldkommenhed".
I "dyreriget" kulminerer den guddommelige ånd altså i "ufuldkommenhed".
Tilbage til forsiden
Forrige