41.3 Guds skabelse af mennesket er ikke en skabelse af et nyt levende væsen
Hvordan skabte Gud mennesket? –
Guds skabelse af mennesket var ikke noget, der kunne gøres på en dag.
Guds skabelse af mennesket er en millionårig proces, der er begyndt helt nede i mineralriget og nu er ført igennem planteriget og frem til det begyndende menneske i dyreriget.
Det er endnu ikke blevet fuldkomment eller færdigt i Guds billede efter hans lignelse.
Når der er tale om Guds skabelse af mennesket, er der ikke tale om, at Gud dermed totalt skaber et levende væsen.
I ethvert levende væsen er der en levende, dirigerende kerne.
Denne kerne er en absolut evig realitet.
Den kan aldrig nogen sinde have begyndt, ligesom den aldrig nogen sinde vil kunne ophøre med at være til.
Det er denne kerne, der ifølge mine kosmiske analyser i Livets Bog udgør jeget i det levende væsen.
Dette jeg udgør sammen med en lige så evig kosmisk organstruktur det virkelig levende i det levende væsen.
Det er altså ved sin evige eksistens absolut hævet over al skabelse.
Men dette jeg kan påvirkes af de omgivende åndelige og materielle foreteelser, ligesom det selv kan påvirke de samme åndelige og fysiske foreteelser.
Ved denne gensidige påvirkning mellem dette jeg og den omgivende verden opstår den proces for jeget, vi kalder "livets oplevelse" og "manifestation".
Igennem denne proces forbinder jeget sig med materien og danner sit fysiske og åndelige legeme og bliver dermed tilgængeligt for sansning.
Det kan derved opleve medvæsenerne, ligesom det selv kan opleves af disse.
Det er dette fysiske legeme, det ufærdige menneske tror, der udgør det totale levende væsen.
Det er mere eller mindre ude af stand til at fatte den udødelige og virkelige evigt levende væsenskerne bag det synlige skabte fysiske legeme.
Tilbage til forsiden
Forrige