4.3 Da mennesket kun til en vis grad er herre over energierne, føler det tanken om fri vilje som en utopi
Vi er altså her nået til grænsen for de kræfter, som de jordiske mennesker i udvikling er nået frem til at beherske, og dem de ikke behersker.
De energiformer, de nævnte væsener behersker, vil altså repræsentere første og anden grad.
Disse to grader i forbindelse med tredje grad udgør det, vi kalder "fysisk materie" eller "de materielle kræfter".
Og inden for disse kræfter er de jordiske mennesker i et ikke helt ringe område nået frem til at gøre sig disse underdanige.
De har således til en vis grad gjort sig til herre over ilden, til leder af lynet.
I form af "hestekræfter" lader de elementerne befordre sig over land og hav, gennem luft, vand og æter.
Ved hjælp af tekniske apparater har de forlænget deres fysiske sanser.
De begynder at få indblik i fremmede verdener.
De er indviet i elektronernes gang.
Det enkelte individ kan tale til hele jorden og høres gennem hele verden på en gang.
Gennem fototeknikken kan det endog midt i nattens mørke skue dagens lys.
Menneskene er således godt på vej til at gøre sig til en hundrede procents hersker over visse dele af verdensenergiernes område og er dermed i tilsvarende grad på vej til at få en hundrede procents fri vilje eller evne til at gøre, hvad de vil i samme område.
Men ikke desto mindre er det således erobrede område alligevel af en så ringe dimension i forhold til det område, der endnu ikke beherskes af den menneskelige bevidsthed, at menneskene føler tanken om fri vilje som en utopi, som en abnormitet, i særdeleshed fordi kræfterne jo netop er herre over menneskene, der hvor menneskene ikke er herre over kræfterne.
Tilbage til forsiden
Forrige