33.3 Den nuværende verdenskultur er døende. "Himmeriges rige" er en mental tilstand
Vi ser her, at den nuværende døende verdenskultur udgør den situation, som er udtrykt i lignelsen om den fortabte søn, der hvor han er så fornedret, at han æder sammen med svinene.
At æde sammen med svinene vil sige det samme som at leve under akkurat den samme livsform som dyret.
Denne at forsvare sig med våben, denne at æde andre væseners organismer.
Det er at leve på samme måde som dyrene.
Men vi ved også, at her vendte den fortabte søn om og gik tilbage til sit fædrene hjem, hvor han med stor glæde blev modtaget af sin fader.
Som en modsætning til denne dyriske tilværelse, som menneskene lever i og kalder kultur, eksisterer "himmeriges rige".
Dette rige er virkelig ikke noget fantasirige eller fremtræder som nogen utopi.
Det er et rige, som overalt lyser forude, men endnu kun i sit første svage morgenskær.
Vi kan iagttage dette rige med vore egne vågne dagsbevidste sanser.
Vi behøver ikke blot at holde os til Bibelens ord om himmeriges rige.
Det er en langt større kendsgerning i det daglige liv, end det er udtrykt i nævnte hellige bog.
Hvor og hvad er himmeriges rige? –
Der er sagt, at "himmeriges rige er inden i eder".
Det er altså foreløbig en mental tilstand.
Denne mentale tilstand kan altså ikke være den, der får menneskene til at gøre det såkaldte onde, får dem til at dræbe og myrde, tværtimod.
Det er den tilstand, der får dem til at få skrupler, når de netop har gjort noget ondt imod mennesker eller dyr.
I alle mennesker er der en evne, der bestemmer, hvad vi kan nænne og hvad vi ikke kan nænne.
Det er den humane evne.
At den er under udvikling i alle mennesker bliver til kendsgerning derved, at den ikke fremtræder med lige stor kapacitet hos alle mennesker.
Hos nogle mennesker er den ikke ret langt fremme.
De kan nænne at gøre meget ondt imod deres næste.
Og hos nogle er den meget stærkt fremme, og de kan ikke nænne at gøre andre væsener fortræd.
Sådanne væsener kan f.eks. ikke nænne at dræbe dyr.
De kan ikke nænne at være fiskere eller jægere.
De er således ikke totalt blottet for medindlevelse i den skæbne, den lidelse, som af fiskere, jægere og slagtere påføres dyrene.
Det samme kan man ikke sige om vivisektorer.
Det rører ikke disse mennesker det mindste, at de påfører dyrene deres skrækkelige livssabotage.
Her forekommer den mentalitet, vi kalder "himmeriges rige", ikke.
Mange mennesker dyrker endog fiskeri og jagt som hobby.
Det kan ikke nægtes, at disse mennesker her kompromitterer sig selv som ganske primitive, selv om de også er i besiddelse af adelige eller kongelige titler.
Det er navnlig i disse kredse, man finder lystfiskeriet og lystjagten.
Og jo flere dræbte dyr sådanne personer fotograferes sammen med i de moderne store dagblade, desto større understregning af deres livssaboterende primitivitet blotter de for humant udviklede mennesker.
Tilbage til forsiden
Forrige