28.3 Kredsløbsprincippet er nøglen til skæbnedannelsens og reinkarnationens stadfæstelse
I form af en sådan ny dags gyldne morgenrøde gentager den almægtige Guddom dette møde med ethvert menneske, atter og atter.
Et menneske, der har nået at opleve de syv gange ti år, der er "støvets år", har således i form af en ny dags stråleglorie oplevet denne lysets opstandelse af mørket 25.550 gange.
I en sådan mangfoldighed pointerer Gud altså for mennesket, at efter nat kommer der dag, efter mørke kommer der lys.
Og bliver dette ikke yderligere understreget ved en tilsvarende oplevelse af dette, at efter vinter kommer der sommer? –
Har man nogen sinde set, at det modsatte har gjort sig gældende? –
Tror man ikke denne ustandselige, permanent gentagne stadfæstelse af det samme princip efterhånden må afsætte sit særlige præg på det levende væsen? –
Og hvordan skal dette præg undgå i væsenet at afføde et urokkeligt kendskab til dette princip, en urokkelig viden om, at efter nat kommer der dag, efter mørke kommer der lys? –
Og er det ikke netop denne guddommelige kendsgerning, der igennem åndsvidenskaben nu er blevet nøglen til livsmysteriets teoretiske løsning, nøglen til reinkarnationens stadfæstelse, nøglen til skæbnedannelsens sande årsag og ophav? –
Og er det endvidere ikke det samme livets permanente kredsløbsprincip, der i dag, ligeledes igennem åndsvidenskabens kosmiske analyser, viser menneskehedens mentale og kosmiske position som en kosmisk vinterzone, en livets kulminerende døds- og lidelsesepoke, et kosmisk natdomæne, ind i hvis mørke tågebanker en ny kosmisk dags begyndende solopgang, en livgivende kærlighedsepokes første spæde morgenrøde begynder at dæmre? –
Hvorfor skulle der ikke netop opstå en ny kosmisk dagsepoke eller lysepoke efter menneskenes nuværende kosmiske nat- eller mørkeepoke, lige så vel som der op over den almindelige nats tågebanker opstår en sollys dag, og ud af den mørke vinters dødbringende kulde- og frostregioner opstår en livgivende, lysende og varmende sommer? –
Og hvordan skulle Guddommen gøre menneskene dette begribeligt på anden måde end netop ved at lade dette evige, kosmiske kredsløbsprincip gentage sig i formater, der ikke er større, end at de kan iagttages af den menneskelige fysiske sanseevne og kan erkendes og stadfæstes ved hjælp af den menneskelige intellektualitet?
Tilbage til forsiden
Forrige