24.3 Troen på et forsyns eller en guddoms eksistens er ikke et menneskeligt påfund, men er et medfødt organisk talent
Når troen på et forsyn således ikke er et produkt af intelligens, kan den kun være et allerede i væsenet boende organisk talent.
På samme måde som der i ethvert frøkorn er nedlagt talentet til at blive den eller den plante, af hvilket frøkornet er et produkt, således er der også i ethvert levende væsen nedlagt tendensen til at tro eller opfatte, at alt er levende, hvilket vil sige, at der er et levende væsen bag en hvilken som helst bevægelse.
Med andre ord, i ethvert levende væsen er der nedlagt et talent, der i første instans vil gøre væsenet troende på, at alt er levende, og senere troende på, at dette levende er et forsyn eller en guddom.
At dette talent allerede ubevidst er til stede i dyret, bliver til kendsgerning igennem dyrets dødsskrig.
Hvad er dødsskriget andet end udslaget af et talent, en tendens til at råbe om hjælp imod det ukendte forsyn? –
Men når væsenet uden om intellektualitet kan blive udstyret med et talent, der i væsenet afføder en stærk fornemmelse af et forsyns eksistens, må dette forsyn nødvendigvis eksistere.
Noget, der ikke eksisterer, kan umuligt fremkalde realistiske virkninger.
Forud for dannelsen af et talent med den herpå baserede evne må det noget eksistere, af hvilket talentet er et resultat.
Når vi har fået øjne at se med, skyldes det udelukkende lyset, ligesom vi uden lydens eksistens aldrig ville have fået øren at høre med.
Alle vore evner og talenter skyldes således en i forvejen eksisterende ydre årsag.
Når alle mennesker uden undtagelse i deres primitive stadier beherskes af en tendens til at tro, at der eksisterer et forsyn bag den fysiske verdens foreteelser, er denne tendens altså noget organisk ligesom synet og hørelsen.
Ligesom synet og hørelsen henholdsvis er et urokkeligt bevis for lysets og lydens eksistens, således er tendensen til at tro på et forsyns eksistens ligeledes et bevis for netop dettes eksistens.
At den hjernemæssige opfattelse af dette forsyns eksistens ikke er fuldkommen, men udtrykker naivitet set fra et vist intellektuelt udsyn, forandrer ikke princippets eksistens som kendsgerning.
Tilbage til forsiden
Forrige