23.3 Hvorledes den situation opstår, som man opfatter som "uretfærdighed"
Men nu er det således i verden, at alt synes at være en total manifestation af uret.
Denne opfattelse er efterhånden blevet stærkere end nogen som helst anden opfattelse i livet eller tilværelsen.
Den er blevet stærkere end religionen og får for hver dag nye tilhængere verden over.
For hver dag er der nye væsener, der forlader troen på en retfærdig Gud og dermed troen på en fornuftig eller retfærdig verdensstyrelse.
Men når menneskene forlader troen på en fornuftig eller retfærdig verdensstyrelse, forlader tilliden til et forsyn, har de ikke andet at holde sig til end det, de med deres rent fysiske sanser og følelse kan iagttage og fornemme.
Og igennem denne meget begrænsede sansning viser alt sig så som uretfærdighed og dermed som ukærlighed, idet man alene igennem nævnte sansning umuligt kan opleve en situations kosmiske balancepunkt eller årsag.
Det, der for den fysiske sansning ser ud som situationens årsag, kan kun være af fysisk natur.
Men en fysisk årsag kan aldrig i nogen situation finde sted eller eksistere uden at være virkninger af en allerede eksisterende åndelig eller psykisk årsag, der totalt retfærdiggør situationen.
Men så længe man udviklingsmæssigt endnu ikke har tilegnet sig det intellektuelle eller mentale klarsyn, der skal til for at kunne se den nævnte psykiske eller åndelige årsag til sine skæbnesituationer, kan man ikke retfærdiggøre disse.
Og man får da den opfattelse, at man er genstand for uretfærdighed og dermed for ukærlighed.
Og imod dette indbildte martyrium tror man at kunne redde sig ved at skabe mordvåben og ødelæggelsesmaskiner.
Man tror på magten i stedet for retten, hvilken sidste i sin virkelige natur er det samme som retfærdigheden.
Her i verden går altså magt i mange situationer i stedet for ret.
Men selv denne tradition er i den guddommelige verdensstyrelse retfærdighed og er dermed udtryk for kærlighed.
Tilbage til forsiden
Forrige