22.3 Mit ønske om at blive "missionær" blev opfyldt på en helt anden måde, end jeg havde kunnet drømme om
Og således var billedet af min psyke ved den tid, hvor de ophøjede begivenheder indtraf, der helt skulle gøre mig vågen, dagsbevidst i Guds mentalitet, evige vilje og verdensplan.
Jeg var dengang ansat på et stort kontor her i København ved den branche, som jeg netop var uddannet i, nemlig mejerifaget.
Selv om jeg nok var glad for mit arbejde, var det dog indlysende for mig, at nævnte arbejde kun var noget, jeg ligesom så mange andre nødvendigvis måtte have for dermed at kunne opretholde min eksistens.
Og det var ikke med særlig store forventninger, jeg i ånden så mig selv i en uoverskuelig fremtid kun sidde og skrive tal på et kontor.
Hverken talskriveriet eller selve dette at kærne smør og lave ost kunne nogen sinde blive en livsopgave for mig og måtte som følge heraf altid vedblive at være et nødvendigt "onde", selv om jeg med lethed ad denne vej ville kunne have opretholdt en meget pæn eksistens.
Jeg følte af hjertet, at jeg for at blive virkelig lykkelig – ægteskab interesserede mig ikke, da jeg ikke havde den egenskab at kunne blive forelsket – måtte have et helt andet kald, måtte anvende mine manddomskræfter på et helt andet felt end netop dette at være mejerist eller kontormand.
Og jeg tænkte undertiden på, om jeg ikke skulle kunne egne mig til at blive missionær et eller andet sted ude i verden hos naturmenneskene.
Men da det var umuligt for mig at give mig helt den ortodokse kristendom i vold, idet jeg jo allerede dengang havde mine egne særanskuelser eller måske rettere sagt mine tvivl med hensyn til adskillige detaljer i den kirkelige kristendom og moralopfattelse, var jeg straks klar over, at der ikke var nogen vej åben for mig her.
Min situation var egentlig meget mærkelig.
I felter, hvor andre vidste så meget, vidste jeg, som før nævnt, ingenting.
Og i de felter, hvor andre faktisk intet vidste, nemlig på det åndelige, vidste jeg i virkeligheden heller ikke noget.
Jeg var derimod et bundt spillevende nerver og kræfter, parat til en koncentreret vældig energiudfoldelse, uden at denne energi kunne finde afløb ved en naturlig anvendelse i et eller andet menneskekærligt formål, således som jeg af hele min sjæl ønskede det.
Jeg vidste dengang ikke, at jeg på dette tidspunkt var et nybygget, færdigt kraftcenter, et nyskabt redskab, der endnu ikke var taget i brug, men ved hvis hjælp Forsynet eller Guddommen ville modellere jordmennesket om i sit eget "billede", og at jeg i dette formåls tjeneste kunne blive grebet af den guddommelige hånd, hvilket øjeblik det skulle være.
Men jeg fik ikke lang ventetid.
Mit ønske om at blive "missionær" blev opfyldt længe før og på en helt anden og mere overdådig måde, end jeg nogen sinde på det fysiske plan havde kunnet drømme om.
Gud havde planlagt en dejlig stor opgave for mig og lod mig opdage, at jeg befandt mig midt i "junglen", og at der var rigeligt med "naturmennesker" alle vegne, der trængte til en "missionær".
Der indtrådte således pludselig i mit liv nogle psykiske oplevelser, der helt forandrede min bevidsthed.
Da disse oplevelser i den udstrækning, der foreløbig kan have behørig interesse for den almene åndsforsker, er beskrevet i den allerede før omtalte bog "Omkring min missions fødsel", skal jeg ikke her gentage beskrivelsen af den ydre billedform og indre sansemæssige struktur, under hvilke de nævnte oplevelser på psykisk måde manifesterede sig.
Selve de psykiske begivenheders billedformige struktur er i første instans udelukkende kun beregnede på selve min person eller mit jeg alene.
Det, der derimod er af absolut interesse for andre, er udelukkende kun de virkninger af nævnte oplevelser, jeg manifesterer eller afslører over for mine omgivelser eller medvæsener.
Og disse virkninger blev blandt andet dette, at jeg så, at hele jordmenneskeheden endnu var et natursamfund.
Der var hist og her nogle mærkelige, snavsede, hvide områder i dette samfundslegeme, som blev kaldt "kultur" og "civilisation".
Gud havde igennem mine oplevelser pludselig sat mig i stand til at se og vide så meget, der hvor jordmenneskene ikke vidste noget, men bare måtte nøjes med at tro på andres beretninger.
Jeg var blevet "ét med den evige Guddom", jeg var blevet vågen dagsbevidst i evigheden og dermed i udødeligheden.
Ind igennem min hjerne vældede den allerhøjeste visdom frem.
Oplevelser i og uden for min fysiske organisme, den guddommelige verdensplans store analyser, spiralkredsløbet, skæbnens love var blevet dagligdags tanker og ting i min bevidsthed.
Umådelige stofarealer, grundenergiområder, solbyers og stjerneverdeners guddommelige styrelse blev kortlagt.
Mit liv var blevet en leg med mikrokosmos og makrokosmos, med evigheden og tiden.
Og denne leg skulle blive til en verdensmission, til et lys der skinnede i mørket, til en videnskabelig dokumentation af den evige Guddoms tilstedeværelse i alt og alle, og at livet er denne Guddoms altgennemtrængende og altoverstrålende evige kærlighed, samt at jordmenneskeheden udelukkende igennem denne verdensopfattelse vil finde den evige fred, den velbehagelighed, som er bebudet den igennem juleevangeliet, hvilken fred og velbehagelighed igen er det samme som det sande "himmeriges rige".
Tilbage til forsiden
Forrige