12.3 "Dommedag" er "visdommens" dag
Her har vi altså et kosmisk væsens udtalelse om "dommedag".
At denne udtalelse har en bogstavform, der passer for den enfoldige, og en åndsform eller sandhedsside skjult bag bogstavformen, der er synlig for og i harmoni med den højintellektuelle, skal jeg i det efterfølgende forsøge at vise læserne.
Hvad er "menneskesønnens herlighed"? –
"Menneskesønnens herlighed" kan kun være "menneskesønnens" fuldkomne mentalitet eller bevidsthed og den herpå baserede tilsvarende fuldkomne eller færdige væremåde, der som bekendt gjorde ham til "ét med Faderen".
En større "herlighed" kan vel ikke tænkes? –
Bliver ikke en hvilken som helst anden form for herlighed heroverfor blot til en slags "guld" og "glimmer", tilpasset til tilfredsstillelse af almindelig jordmenneskelig forfængelighed og ærgerrighed? –
Den førstnævnte herlighed udgør altså det fundamentale i "dommedagens" manifestation.
Men denne herlighed i form af Jesu væremåde er igen det samme som "den hellige ånd".
Når Jesu væremåde, mentalitet eller "den hellige ånd" igen viser sig på jorden, da skal altså "alle folk" blive opmærksom på den.
Men da denne væremåde er åbenbaringen af den højeste viden, hvilket vil sige den højeste kundskab om selve livet og dets mening, bliver samme ånds åbenbaring i verden således i virkeligheden en afsløring af ethvert menneskes harmoni eller disharmoni med livets love.
Det bliver synligt, hvem der er i kontakt med livet, og hvem der er i disharmoni med dette.
Der opstår således to grupper mennesker i verden.
"Den hellige ånd" skiller virkelig "fårene" fra "bukkene".
Den bliver således en "dom" over menneskene.
Men den er ikke nogen "straffedom".
Den er kun en påvisning, en guddommelig analyse af menneskene og deres skæbner, deres genvordigheder og deres lykkefølelser.
Den "dømmer" ikke menneskene til "evig pine" eller "evigt liv".
Den er blot en oplysning om, hvem der går til "evig pine", og hvem der går til "evigt liv".
Som "dom" betragtet udgør den kun en intellektuel erklæring om, hvem der er hvem, og kan således udelukkende kun udgøre – "visdommen".
Denne "dom" udgør igen i henhold til "Livets Bog" kulminerende kærlighed.
"Dommedag" er således "visdommens" dag, hvilket altså igen indirekte vil sige "kærlighedens dag".
Tilbage til forsiden
Forrige