Artikelsamling 1

18.28  Bibelen er ikke et digt, men en genfortælling af livets egen virkelige tale
Som vi her har set, er det ikke "Bibelens" opgave blot at fortælle om nogle mennesker, der engang har levet, deres meriter er i sig selv efterverdenen totalt ligegyldige, men derimod dette: igennem det virkelige daglige livs kendte foreteelser at vise, hvilke af disse foreteelser der bringer lykke, og hvilke der bringer ulykke. "Bibelen" er ikke et "digt", men en genfortælling af livets egen virkelige tale. Og denne tale kulminerer altså udelukkende i og omkring dette ene, at "man skal elske sin næste som sig selv", det er jo "al lovens fylde" og dermed åbenbaringen af al absolut fuldkommen eller allerhøjeste form for manifestation og oplevelse af livet.