18.27 At være en discipel af Kristus er ikke et spørgsmål om at være døbt i folkekirken eller være religiøs eller irreligiøs
Alle naturlige, fremskridtsvenlige mennesker, der giver deres liv for de højeste menneskelige idealer, skaber forståelse og udvikling af virkelig næstekærlighed, skaber forståelse af internationalismen eller samhørigheden af absolut alverdens folk, stater og racer, væsener, hvis førende eller bærende mentale indstilling netop er bekæmpelsen af al kollektiv såvel som individuel, al national såvel som personlig egoisme, eller væsener, der har viet deres liv til afskaffelsen af krig såvel mellem nationer eller stater som mellem individer, alle, der stræber efter – ikke mindst med deres eget liv som eksempel – at være til glæde og velsignelse for deres omgivelser, de udgør i dag i princip "Bibelens" "disciple", der er ved at gøre "alverdens mennesker til disciple af Kristus".
Disse væsener er i virkeligheden, omend ubevidst, i en større eller mindre grad bærere af den "hellige ånd", som verden allerede i årtusinder har længtes efter, og som i dag endnu mere end nogen sinde har aktualitet under begrebet "en varig fred".
Nævnte "hellige ånd" er således ikke det samme som en "omvendelse" af væsenet fra en for sit udviklingstrin naturlig levevis til en for samme trin højst unaturlig eller fanatisk væremåde, således som så ofte misforstået og praktiseret.
At være en "discipel" af "Kristus" er ikke et spørgsmål om at være "døbt" i Folkekirken eller på lignende vis dette, at være indrulleret i den eller den religiøse sekts eller bevægelses medlemskartoteker, det er ikke et spørgsmål om at tilhøre Indre Mission eller Grundtvigianismen, det er ikke et spørgsmål om at være i Frelsens Hær eller at være "adventist", "baptist", "metodist" eller om at tilhøre nogen anden form for manifestation af "de sidste dages hellige".
Ja, det er end ikke engang et spørgsmål om at være "religiøs" eller "irreligiøs" i den gængse bogstavelige form, der almindeligvis dækker sig under disse begreber.
"Den hellige ånd" er ikke noget, der kan være et mentalt "patent" og ejes med eneret af et "aktieselskab" i form af den eller den religiøse menighed, sekt eller sammenslutning.
"Den hellige ånd" er en guddommelig naturkraft, et element, der ligesom himmelen og sollyset er for alle mennesker.
"Den hellige ånd" er noget, et hvilket som helst menneske møder i det "Getsemane", der opstår der, hvor væsenet er kommet længst ud i egoisme og forfølgelse af sin næste, og hvor de tilbagevendte virkninger heraf ødelægger dets egen oplevelse af livet og glæden ved at være til, og hvor væsenet i angst for døden "sveder blod".
Her, hvor det er svigtet af alle, livsfarligt efterstræbt af sine fjender og med sine mest trofaste venner "sovende", bliver mødet med den evige Fader levende.
De "blodige sveddråber" bliver til en lysende engels klædebon, og den tilbagevendte gudesøn råber mod himlen: "Fader, ske ikke min, men din vilje".
Og den fortabte gudesøn er blevet ét med det himmelske lys.
Det jordiske menneskes fysiske legeme, det animalske "kors", hvorpå samme væsen igennem sekler af tid, igennem tusinder af inkarnationer med sin egoisme og selvtilbedelse har korsfæstet sin egen identitet som "gudesøn", som "kristusvæsen", er nu blevet et "lysets symbol", ud fra hvilket næstekærlighedens altforstående og alttilgivende lysglorie vælder ud over verden, omgivelserne, medvæsenerne eller alt levende.
Den "opstandne Kristus" vandrer levende rundt på det fysiske plan.
"Den, der har øren, han høre, og den, der har øjne, han se".
Og dette er kulminationen af "Bibelens" psykologi.
Tilbage til forsiden
Forrige