Artikelsamling 1

18.26  Påskeevangeliet er et symbol på Guds plan med mennesket
Foruden at være en historisk begivenhed er påskeevangeliet således et symbol på Guds plan med jordmennesket. Det er et billede af de almene erfaringer og oplevelser af fejltrin, der tilsammen danner den smertens eller korsfæstelsens vej, der er den absolut eneste, der fører til visdommen, til indvielse, til opstandelse. Personerne i dramaet er personerne i det daglige liv. Deres særprægede gode eller slette karakterer er dem, der i dag behersker alle jordmennesker indbyrdes og gør deres liv med dets krige, lidelser og sorger til et sådant drama, som påskeevangeliet udtrykker. De, imod nye idealer eller mere fremskredne ophøjede intellektuelle former, hadefulde "ypperstepræster", "skriftkloge" og "farisæere" udgør også i dag et særligt fremskridtsnedbrydende folkefærd. Hvad "forrædere", "stikkere" eller "Judas'er" angår, har det vist sig, at disse heller ikke har været nogen sjælden eller ualmindelig type selv inden for såkaldte "højt kultiverede stater".