Artikelsamling 1

42.2  Årsagen til det onde og det gode
Hvad er nu årsagen til "det onde" og "det gode"? – Årsagen til det onde og det gode er, at jegets jongleren med materien ikke er betingelsesløs. Den kræver særlige betingelsers opfyldelse, hvis ikke den skal blive til ødelæggelse, ulykke og lidelse, sygdom, nød og elendighed, krig og unaturlig død. Der forekommer altså i virkeligheden en lov for jongleren med materien. Hvis denne lov overholdes eller opfyldes, oplever væsenet det modsatte af mørke og lidelse, hvilket altså vil sige, at det i tilsvarende grad, som det overholder nævnte lov, oplever lys og lykke, glæde og velvære. Det onde i verden er altså virkningerne af væsenets forkerte jongleren med materien i sin daglige væremåde, medens det gode er virkningerne af væsenets rigtige jongleren med materien i sit daglige liv.